Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
25.11.2021 kl. 12.21

Efter klage: Sønderborg tæller stemmer om

En klage fra Det Konservative Folkeparti får nu kommunen til at skride til en ny fintælling af stemmerne til kommunalvalget.

Fredag fra klokken 8 danner Dybbøl-Hallen rammen om en fintælling af samtlige 41.012 afgivne stemmer til kommunalvalget i Sønderborg.

Det er et enigt byråd blevet enige om onsdag, oplyser kommunen.

Beslutningen sker på baggrund af en klage fra Det Konservative Folkeparti, og sker alene for at sikre, at resultatet er helt korrekt. Der er ifølge borgmester Erik Lauritzen (S) ingen mistanke om snyd eller fejl ved valget.

Forvaltningen vurderer ikke, at der er sket fejl i optællingen, der kan give anledning til at tro, at den nye optælling vil ændre det samlede resultat.

LÆS OGSÅ Marcel Meijer tager borgmesterkæden tilbage på Samsø

Fintællingen koster ifølge Sønderborg Kommune i omegnen af 350.000 kroner. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter klage: Sønderborg tæller stemmer om Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger