Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
24.11.2021 kl. 09.30

Lokallisternes valg: En borgmesterpost og nul stemmer

Lokallisterne fik en enkelt borgmesterpost til kommunalvalget, men der var også en mindre del, der ikke fik en eneste stemme.

Efter lange forhandlinger i Odsherred fik kommunen tre dage efter valget en ny borgmester i form af Karina Vincentz fra den nyoprettede lokalliste Nyt Odsherred.

Det er den eneste lokalliste, der ved dette valg kunne hive en borgmesterpost hjem. Ved valget i 2017 blev der valgt to borgmestre fra lokallister i Gribskov og Guldborgsund. Efterfølgende har yderligere to borgmestre meldt sig ud af deres parti for at stifte en lokalliste. Det skete i Ishøj, hvor den tidligere socialdemokrat Ole Bjørstop stiftede Ishøjlisten, og i Tønder stiftede den tidligere venstremand Henrik Frandsen Tønder Listen. 

Lokallisterne fik landet rundt i alt 91 kandidater valgt ind kommunalbestyrelserne.

Der er dog også nogle kandidater, som slet ingen stemmer fik ved valget. Til valget var der i alt 9.167 personer, der stillede op, hvoraf 23 af dem fik lige præcis nul stemmer.

LÆS OGSÅ ­Vindmøller har en ­politisk pris

Her er lokallisterne overrepræsenteret med 16 kandidater, der ikke fik en eneste stemme. De fordeler sig over ni partier:

- Kælighedspartiet, København

- Bylisten, Glostrup

- Herlev Listen, Herlev

LÆS OGSÅ Havde det ikke ­været nu, ­havde det nok ­været om et par år
FOR ABONNENTER

- Demokratisk Fællesliste, Kalundborg

- Omsorgsgruppen, Middelfart

- Vi Lokale Demokrater, Nyborg

- Borgersammenslutningen, Svendborg

LÆS OGSÅ Byrådsmedlem død efter flere måneders sygdom

- Ærø i Centrum, Ærø

- Skive-Listen

Foruden lokallisternes kandidater med nul stemmer, er der også kandidater fra Enhedslisten, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og SF, der ingen stemmer har fået til årets kommunalvalg.

En af disse er SF-kandidaten Hans Glæsel fra Assens. Han førte ikke nogen kampagne, da det var partiets strategi at have kandidater på listen, der repræsenterer alle dele af Assens, og han sagde derfor ja, da han han blev spurgt, om han ville stille op, skriver TV2 Fyn.

LÆS OGSÅ Mangeårig Venstrepolitiker smidt ud af sin gruppe: Det er meget ubehageligt

– Jeg er bare fyld på listen, så jeg stemte på den kandidat, jeg synes var bedst, siger han til tv-stationen. marp@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lokallisternes valg: En borgmesterpost og nul stemmer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger