Jakob Søgaard Clausen. Pressefoto
Jakob Søgaard Clausen. Pressefoto
03.11.2021 kl. 09.39

DF: Aarhus vækster for voldsomt

Dansk Folkeparti i Aarhus er ikke begejstrede for udsigterne i krystalkuglen, som viser, at der i 2050 vil bo 450.000 mennesker i Aarhus. I stedet skal nabokommuner huse studerende, mener partiets spidskandidat.

Aarhus skal bremse vokseværket lidt.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti i Aarhus, som mener, befolkningstilvæksten og udsigterne til, at der i 2050 bor 450.000 personer i kommunen, som prognoserne viser og der planlægges efter, er for voldsomme. I det hele taget går det for stærkt med væksten, mener Dansk Folkepartis lokale spidskandidat Jakob Søgaard Clausen.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Han foreslår i stedet et større samarbejde med nabokommunerne om, at naboerne kan huse unge studerende, mod at Aarhus betaler en større del af transporten.

LÆS OGSÅ Mangeårig Venstrepolitiker smidt ud af sin gruppe: Det er meget ubehageligt

– Jeg vil gerne sikre, at man ikke nødvendigvis skal ind til Aarhus for at bo og arbejde og uddanne sig, der sker ikke noget ved, at du bor ude på Djursland og arbejder i Aarhus eller den anden vej rundt, siger Jakob Søgaard Clausen til TV 2 Østjylland.

Dansk Folkepartis udmelding vækker dog ikke begejstring hos andre partier. Konservative i Aarhus advarer mod at tale Aarhus’ vækstpotentiale ned, mens Socialdemokratiet mener, at der skal skabes nye boliger i en by, hvor der kommer nye mennesker til hele tiden. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: DF: Aarhus vækster for voldsomt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger