Godt skuldret! Nyhedsmagasinet Danske Kommuner var med da Lea Wermelin overrakte det glade budskab til Frank Erichsen - Bonderøven - og naturvejleder og konkurrencedommer Morten DD Hansen i Mols Bjerge. Foto Bo Amstrup
Godt skuldret! Nyhedsmagasinet Danske Kommuner var med da Lea Wermelin overrakte det glade budskab til Frank Erichsen - Bonderøven - og naturvejleder og konkurrencedommer Morten DD Hansen i Mols Bjerge. Foto Bo Amstrup
25.03.2021 kl. 11.35

90 kommuner vil være vildere

Flere vilde blomster vil brede sig udover stort set hele det kommunale Danmark. 90 kommuner har meldt sig til Miljøministeriets konkurrence Danmarks Vildeste kommune. Det lover godt for biodiversiteten i Danmark.

Det kan næsten ikke blive vildere. 90 af landets 98 kommuner har meldt sig til dysten om at blive Danmarks VILDESTE kommune, efter miljøminister Lea Wermelin (S) i februar inviterede alle landets kommuner til at gøre noget VILDT for biodiversiteten. Det er det endelige resultat, da tilmeldingsfristen udløb i går 24. marts.

Rammerne er frie for, hvad kommunerne og borgerne vil gøre, men uanset hvad så er der mange flere hektar med vilde planter på vej i de danske kommuner, og dermed også mange af de insekter og sommerfugle, der har været på ildevarslende retur de senere år.

– Det er overvældende og helt fantastisk, at så mange kommuner tager kampen op for at gøre vores natur vildere og komme biodiversiteten til undsætning. Det gør en forskel, når mange gode kræfter trækker i samme retning. Derfor er det så vigtigt, at kommunerne får vild natur og biodiversitet på dagsordenen, fortæller miljøminister Lea Wermelin.

Miljøministeren understreger, at selvom det lagt an som en konkurrence, så er alle og ikke mindst naturen vinderne.

LÆS OGSÅ Helt vildt mange kommuner vil være den vildeste

Fristen for at tilmelde sig dysten om at blive Danmarks VILDESTE kommune er overskredet, men miljøministeren lader døren stå på klem for de sidste kommuner. Hvis der skulle være nogle kommuner, der ærgrer sig over, at de ikke fik tilmeldt sig dysten, hører ministeren gerne fra dem.

Miljøministerens kampagne/konkurrence har fundet sin inspiration i det projekt Frank Erichsen – kendt som Bonderøven på DR - satte i gang i Hjørring Kommune og skildrede i programserien ”Giv os naturen tilbage”.

I det kommende magasin sætter Danske Kommune fokus på kampagnen og dens mål. tkn@kl.dk 

Læs også: Helt vildt mange kommuner vil være vildere

Emneord
Natur, Miljø, Teknik, Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 90 kommuner vil være vildere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger