Foto: Horsens Kommune
Foto: Horsens Kommune
23.03.2021 kl. 12.30

Horsens henter velfærds- og sundhedsdirektør i Favrskov

Jes Svenninggaard afløser pensionerede Karin Holland som direktør for velfærds- og sundhedsområdet i Horsens Kommune.

Det bliver den 38-årige Jes Svenninggaard, der afløser Karin Holland som direktør for velfærds- og sundhedsområdet i Horsens Kommune.

Det besluttede et enigt Horsens Byråd på byrådsmødet mandag aften.

Jes Svenninggaard kommer fra en stilling som handicap- og psykiatrichef i Favrskov Kommune, hvor han har været siden maj 2016. Inden da var han fem år i Silkeborg Kommune – blandt andet i tre år som leder af voksenhandicap-området.

Han er uddannet cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet i 2009 og tog fra 2012 til 2014 en master i Business Administration (MBA) på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ Silkeborg-chef rykker til Aarhus

Den nye direktør bliver også en del af Horsens Kommunes direktion, som består af kommunaldirektør Peter Sinding, direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked, Tanja Nyborg, og direktør for Plan og Miljø, Charlotte Lyrskov.

Jes Svenninggaard er bosiddende med sin familie i Silkeborg og tiltræder sit nye job den 1. maj. gij@kl.dk 

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Horsens henter velfærds- og sundhedsdirektør i Favrskov Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger