Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
22.03.2021 kl. 09.30

Venstre bliver igen største parti i Billund

Mads Helbo, der for halvanden måned siden forlod Det Radikale Venstre, har nu valgt at melde sig ind i Venstre.

Venstres byrådsgruppe vokser og bliver nu igen den største i Billund byråd. Det sker efter, at løsgængeren Mads Helbo har meldt sig ind i partiet. Det skriver Jyske Vestkysten.

Mads Helbo forlod for halvanden måned siden Det Radikale Venstre, men har nu meldt sig ind i Venstre og indtræder i partiets byrådsgruppe.

– Min grundholdning har altid været liberal. Som radikal tilhørte jeg den blå del af partiet, og nu må jeg konstatere, at mit politiske ståsted har flyttet sig i en grad, så medlemskab af Venstre føles som det rigtige, siger Mads Helbo ifølge en pressemeddelelse.

Den 42-årige Mads Helbo ser frem til at blive en del af en større gruppe, og han slår fast, at han ikke har ændret sig nævneværdigt, selvom han nu melder sig ind i et nyt parti.

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

Med det nye medlem har Venstre igen de 10 mandater, som vælgerne tildelte partiet ved valget i 2017.

Mads Søbye Helbo håber at få plads på Venstres liste over kandidater til det kommende kommunalvalg. gij@kl.dk 

Emneord
Byråd, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Venstre bliver igen største parti i Billund Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger