Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
22.03.2021 kl. 12.00

Vordingborg dropper it-løsning for ensomme

En digital platform, som skulle hjælpe ensomme i kontakt med andre, har ikke været en succes blandt brugerne.

En online videoplatform som skulle mindske ensomheden blandt sårbare blev introduceret i Vordingborg Kommune for et år siden. Men nu opsiger kommunen aftalen med firmaet bag løsningen, da kun ganske få borgere ønsker at bruge løsningen.

Online Befriender hedder platformen, der understøtter videosamtaler mellem frivillige og brugere med fælles interesser. Trods flere ihærdige forsøg på at udbrede kendskabet til it-løsningen er det kun lykkedes at få 31 brugere på platformen, der er udviklet af firmaet Connec.

Brugernes gennemsnitsalder er 47 år, og det er forvaltningens vurdering, at projektet ikke har vist sig egnet til at afhjælpe ensomhed blandt hverken ældre eller unge, som har særlige problemer i forhold til ensomhed. Mange af i de ældste aldersgrupper har aldrig anvendt internettet eller er ikke længere er i stand til at bruge det. Mens de unge foretrækker tilbud om sociale fællesskaber på væresteder eller på andre sociale medier.

Vordingborg Kommune har også oplevet store vanskeligheder med at rekruttere frivillige. Opslag på Danmarks største frivilligjob-portal har primo februar 2021 kun resulteret i rekruttering af tre frivillige til at tale med de ensomme.

LÆS OGSÅ Det betaler sig at være på forkant med sårbare børn og unge

De nedslående resultater har resulteret i, at forvaltningen har indstillet til udvalget for Social og Psykiatri, at aftalen opsiges, hvilket udvalget besluttede på sidste møde.

Deltagelsen i den online platform har kostet kommunen 28.000 kroner om måneden. Et beløb, som udvalget har besluttet, fortsat skal bruges til at modarbejde ensomhed. gij@kl.dk 

Emneord
Social, Psykiatri

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vordingborg dropper it-løsning for ensomme Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger