Foto: Guldborgsund Kommune
Foto: Guldborgsund Kommune
17.03.2021 kl. 17.00

Efter ulovlig instruks: Centerchef i Guldborgsund fratræder

Centerchef Mads Larsen fratræder onsdag sin stilling.

Chefen for Guldborgsunds center for familie og forebyggelse, Mads Larsen, fratræder onsdag sin stilling med omgående virkning.

Det oplyser Guldborgsund Kommune i en kortfattet pressemeddelelse.

Sidste år kom det frem, at Mads Larsen havde sendt en omdiskuteret e-mail til samtlige sagsbehandlere på familieområdet, hvor han krævede, at de sparede 100.000 kroner pr. sagsstamme.

En instruks, der er ulovlig, da alle sager skal vurderes efter et individuelt skøn og ikke på baggrund af en klar regel såsom et sparekrav.

LÆS OGSÅ Kommunaldirektør uforstående over for politianmeldelse

Ankestyrelsen modtog den omdiskuterede e-mail i et anonymt brev og henvendte sig derefter til kommunen. Byrådet satte derefter gang i en større undersøgelse af området.

Guldborgsund Kommune oplyser, at direktionen i de kommende dage vil aftale, hvordan ledelsen af centret skal varetages indtil der er fundet en ny centerchef.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter ulovlig instruks: Centerchef i Guldborgsund fratræder Felter med * skal udfyldes
 
Af: Mikkel Mus
Den 28.03.2021 kl. 10:15

Hvorfor ansatte de ham, når de vidste, hvad han havde lavet i Holstebro ?

svar på: Efter ulovlig instruks: Centerchef i Guldborgsund fratræder

Det er svært for mig at forstå, hvorfor Guldborgsund ansatte en mand, der i en tilsvarende stilling havde demonstreret, at han var uegnet til jobbet.

Jeg misunder ingen jobbet som centerchef, for det er en håbløs opgave at holde sammen på et budget, når der reelt kan opstå ubegrænsede og legitime behov for hjælp.

Men hvorfor vælge en kandidat, der har vist, han ikke kan løfte jobbet?

Ham er jeg ikke bange for. Han bliver sikkert centerchef igen et andet sted. Til skade for det område han kommer til at forvalte, og forhåbentlig, til underholdning for os alle, næste gang han kommer i avisen.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger