Christina Birkemose (S) er ikke længere spidskandidat i Faxe. Foto: Socialdemokratiet i Faxe
Christina Birkemose (S) er ikke længere spidskandidat i Faxe. Foto: Socialdemokratiet i Faxe
12.03.2021 kl. 09.19

Vraget: Ikke tillid til spidskandidat

Christina Birkemose (S) er færdig som spids- og borgmesterkandidat i Faxe, efter et flertal i to socialdemokratiske partiforeninger har erklæret deres mistillid til hende.

Med stemmerne 101 mod 89 og seks blanke stemmer har et flertal i de to socialdemokratiske partiforeninger i Faxe Kommune udtrykt mistillid til Christina Birkemose (S), som dermed ikke længere er spids- og borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg.

– I Fællesledelsen er vi kede af, at samarbejdet med Christina Birkemose er gået skævt. Men eftersom det ikke har været muligt at rette op på samarbejdet, glæder vi os over, at vi nu har fået trukket en streg i sandet i rette tid til at kunne forberede os til efterårets kommunalvalg, oplyser Erling Johansen, der er formand for Fællesledelsen i de to partiforeninger, ifølge TV2 Øst i en pressemeddelelse.

Det var ligeledes Fællesledelsen, som stod bag indkaldelsen til afstemningen. Den kom i kølvandet på, at byrådets yngste medlem, Laura Vestina Andréa (S), stod frem med en direkte kritik af Christina Birkemose og samtidig meddelte, at hun forlader politik efter blot en periode i byrådet. Uroen har også først til, at Erling Johansen har forladt posten som næstformand for Socialdemokratiet i Rønnede, Dalby og Omegn. Han er dog fortsat som formand for Fællesledelsen.

Til TV2 Øst siger Christina Birkemose, at hun ærgrer sig over forløbet.

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

– Grøfterne er gravet alt for dybe, og det har været et uværdigt og kaotisk forløb. Det er udtryk for en kultur, som jeg ikke ønsker at stå for, siger hun. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vraget: Ikke tillid til spidskandidat Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger