Borgmester Carsten Rasmussen (S) opfordrer flere til at lade sig teste. Foto: Colourbox
Borgmester Carsten Rasmussen (S) opfordrer flere til at lade sig teste. Foto: Colourbox
11.03.2021 kl. 11.55

Næstved hårdt ramt: 10-19-årige driver coronasmitte

Næstved har indtaget en 7. plads blandt landets kommuner med højeste incidenstal, og aldersgruppen 10-19-årige stikker ud med mange nysmittede.

I Næstved kæmper man lige nu hårdt med coronasmitte. Kommunen er med et incidenstal på 143,6 per 100.000 indbyggere den kommune i Region Sjælland, hvor smitten stiger mest, og på landsplan ligger kommunen på en 7. plads.

Og det er særligt, de 10-19-årige, der stikker ud i statistikkerne. Næsten en tredjedel, svarende til 34 af de i alt 112 nysmittede den seneste uge var nemlig i den aldersgruppe, skriver sn.dk.

– Det er stadig forholdsvis små tal, så vi skal passe på med ikke at være for skråsikre, men det giver da stof til eftertanke. Især når vi ser frem mod mere skoleåbning, siger Jakob Bigum Lundberg, der er direktør i Næstved Kommune, til sn.dk.

Ifølge det lokale medie opfordrer borgmester Carsten Rasmussen (S) til, at flere lader sig teste i den kommende tid, ligesom borgmesteren har indkaldt foreningsledere, citychefen og centerchefen til virtuelt møde om, at de også skal appellere til særligt de unge om at lade sig teste.

LÆS OGSÅ Så dyrt har coronaåret 2020 været for kommunerne

– Gør en ekstra indsats, så vi stopper smittespredningen, inden vi ender som Ishøj og Kolding, og bliver tvunget til at lukke ned lokalt, siger Carsten Rasmussen til sn.dk. antj@kl.dk

Emneord
COVID19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Næstved hårdt ramt: 10-19-årige driver coronasmitte Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger