Borgmester Henrik Frandsen (Lokal) forklarer, at Mercuri Urval er valgt på baggrund af flere parametre. Foto: Tønder Kommune
Borgmester Henrik Frandsen (Lokal) forklarer, at Mercuri Urval er valgt på baggrund af flere parametre. Foto: Tønder Kommune
01.01.0001

Tønder bruger sekscifret beløb på at finde ny kommunaldirektør

Tønder Kommune har hyret konsulentfirmaet Mercuri Urval til at hjælpe med at finde en ny kommunaldirektør.

Det koster Tønder Kommune knap 140.000 kroner eksklusiv moms at entrere med konsulentfirmaet Mercuri Urval, som kommunen har hyret til at hjælpe i jagten på at finde en ny kommunaldirektør til kommunen. Det viser en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået.

Mercuri Urvals grundpris var højere end de to øvrige tilbud, kommunen havde fået fra henholdsvis KL’s konsulentvirksomhed KLK på 115.000 kroner uden moms og Genitors grundpris på 120.000 eksklusive moms.

Når Tønder Kommune alligevel har valgt Mercuri Urval, skyldes det ifølge borgmester Henrik Frandsen (Lokal), at kommunen har vægtet både pris, firmaernes procesplaner og deres referencer.

– Det kan godt være, de havde den højeste pris, men vi vurderer også, at det er dem, vi er mest trygge ved at vælge, siger Henrik Frandsen til Jydske Vestkysten.

LÆS OGSÅ SF vil ikke sanktionere kommuner, der overskrider budgettet

Tønder Kommune skal have ny kommunaldirektør, fordi nuværende kommunaldirektør Klaus Liestmann i efteråret meddelte, at han ikke ønskede at forlænge sin nuværende kontrakt, som udløber i år. Han har været cirka 20 år i Tønder Kommune. Det er planen, at en ny kommunaldirektør skal starte den 1. juni. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tønder bruger sekscifret beløb på at finde ny kommunaldirektør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger