Jacob Bundsgaard (S) og Socialdemokratiet i Aarhus vil have mere ligestilling på stemmesedlen ved det kommende kommunalvalg. Pressefoto
Jacob Bundsgaard (S) og Socialdemokratiet i Aarhus vil have mere ligestilling på stemmesedlen ved det kommende kommunalvalg. Pressefoto
10.03.2021 kl. 09.45

S i Aarhus vil have ligestilling på stemmesedlen

Socialdemokratiet i Aarhus vil indføre en fletteregel, som skal ligestille mænd og kvinder på stemmesedlen til det kommende kommunalvalg.

Der skal ligestilling på stemmesedlen til det kommende kommunalvalg i Aarhus. Det mener i hvert fald borgmesterpartiet Socialdemokratiet, som vil indføre en intern fletteregel, der skal sikre ligestilling mellem opstillede mænd og kvinder ved det kommende kommunalvalg.

– Når man kommer til urafstemning som socialdemokrat i Aarhus, så er man sikker på, at resultatet af urafstemningen vil betyde, at hver anden for oven bliver en kvinde. Det betyder altså samlet set, at vi får kvinderne højere op på valglisten, når vi skal til stemmeurnerne til november, siger borgmester Jacob Bundsgaard i en video på sin Facebookprofil og tilføjer:

– Et slag for ligestillingen og forhåbentlig et resultat, der betyder, at vi får endnu flere dygtige kvinder i Aarhus Byråd.

Over for Århus Stiftstidende uddyber hovedformand for Socialdemokratiet i Aarhus, Morten Pless den nye fletteregel:

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

– Når vi har afholdt urafstemning blandt alle de opstillede til kommunalvalget, foreslår vi, at kandidaterne placeres på stemmesedlen efter køn, så der på skift er en mand og en kvinde, siger han.

Borgmester Jacob Bundsgaard står som spidskandidat dog øverst på listen. Nummer to bliver den, der får flest stemmer i urafstemningen – uanset om det er en mand eller en kvinde. Dernæst skal der skiftevis stå en mand og en kvinde på stemmesedlen, indtil antallet af kvinder slipper op.

I dag udgøres en tredjedel af socialdemokratiets byrådskandidater i Aarhus af kvinder.

– Vi vil gerne have flere kvinder i byrådet, fordi der i dag ikke er en ligelig kønsfordeling. Og med denne model signalerer vi over for vælgerne, at vi har mange kvinder at vælge imellem. Men det er i sidste ende vælgerne, der bestemmer, hvem, der kommer i byrådet, for vi har en sideordnet opstillingslisten, så man vælges ind efter antallet af stemmer, siger Morten Pless til Århus Stiftstidende. antj@kl.dk

LÆS OGSÅ Aftale i Greve: Byrådsmedlemmer og kandidater må ikke debattere på kommunens Facebookside

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S i Aarhus vil have ligestilling på stemmesedlen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger