Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
10.03.2021 kl. 09.35

Lokalplan for Danmarks største vindmøllepark bliver ophævet

Planklagenævnet ophæver lokalplanen for vindmølleparken Thorup-Sletten, efter klagenævnet har afgjort, at påvirkningen af naturen ikke i tilstrækkelig grad er belyst.

Det er endnu uvist, hvad konsekvensen bliver for Danmarks største vindmøllepark Thorup-Sletten, der ligger syd for Fjerritslev, bliver. Men Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner må se på plangrundlaget igen, efter planklagenævnet har afgjort, at påvirkningen af naturen ikke i tilstrækkelig grad er belyst, og nævnet derfor ophæver miljørapporten og lokalplanerne i de to kommuner. Både naboer og Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret vindmølleparken, og det er særligt hensynet til et nærliggende Natura-2000 område, som har trukket tæppet væk under vindmølleparken.

Vindmølleparken er allerede i drift og leverer strøm til 60.000 husstande. Eurowind Energy, som har opført vindmølleparken, forventer dog ikke, at vindmøllerne skal tages ned igen.

– Der er ingen steder, hvor der står, at der ikke kan stå vindmøller. Men i virkeligheden viser de en vej til at få det berettiget. Og det er selvfølgelig noget, som vi vil arbejdet meget determineret på at nå frem til, siger administrerende direktør Jens Rasmussen til Ekstra Bladet.

Helt så skråsikker er borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), dog ikke.

LÆS OGSÅ 150 millioner kroner skal forandre landbrugsjord til natur

– Nu må vi læse afgørelsen grundigt igennem og se på, hvad der ikke er tilstrækkeligt belyst. Og så må teknik- og miljøudvalget se på sagen igen – og endelig må vi have vurderet, om møllerne skal stoppes. De er jo opstillet for opstillers egen regning og risiko, siger han til Nordjyske. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lokalplan for Danmarks største vindmøllepark bliver ophævet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger