Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
10.03.2021 kl. 09.39

Kommune uddanner corona-guider

I Fredensborg Kommune, hvor smittetrykket er steget markant den seneste uge, er kommunen gået i gang med at uddanne frivillige corona-guider.

Frivillige borgere skal hjælpe Fredensborg Kommune med at gå rundt med information om corona og opfordre andre borgere til at lade sig teste.

Lige nu er 20 frivillige i færd med at uddanne sig til corona-guider, og planen er, at de i slutningen af denne uge skal være færdige med uddannelsen og sendes på gaden. I weekenden sendte Styrelsen for Patientsikkerhed 11 testambassadører til Kokkedal og Nivå, som er særligt hårdt ramt af smitteudbrud, og det er den indsats, kommunen nu vil supplere.

– Sammen med den indsatsstyrke, som Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt, lægger vi nu et ordentligt tryk på for at komme det her til livs, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) til sn.dk.

Over for det lokale medie vil borgmesteren ikke afvise, at det kan blive aktuelt at lukke skolerne i Kokkedal og Nivå, som det tidligere er sket i Kolding, der ligeledes opleves et højt smittetryk.

LÆS OGSÅ Så dyrt har coronaåret 2020 været for kommunerne

– Vi følger situationen tæt og tager dag for dag bestik af udviklingen. Og jeg vil som borgmester opfordre til, at man passer godt på hinanden i de berørte områder, siger Thomas Lykke Pedersen. antj@kl.dk

Emneord
COVID19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommune uddanner corona-guider Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger