Foto: Clever
Foto: Clever
05.03.2021 kl. 10.09

Tilsynet: El-ladestandere er ikke en kommunal opgave

Det er erhvervsvirksomhed at etablere og drive el-ladestandere, lyder det i en vejledende udtalelse.

På Frederiksberg har kommunalbestyrelsen vedtaget en såkaldt ladegaranti, så det er nemt at lade op for alle, der kører i elbil.

Der må højst være 250 meter til nærmeste ladestander, lyder garantien, der i dag er opfyldt i 80 procent af kommunens areal.

Det er blandt andet sket takket være private leverandører som Clever.

Kommunen ville dog gerne vide, om den også selv må engagere sig i etableringen og driften af el-ladestandere – og har derfor tilbage i december 2019 bedt tilsynet om en vejledende udtalelse. Den er nu kommet, og svaret er negativt.

LÆS OGSÅ Kampen om ladestanderne intensiveres, Gladsaxe firedobler antallet

– Ankestyrelsen vurderer, at etablering og drift af offentligt tilgængelige el-ladestandere må anses for erhvervsvirksomhed, som ikke er reguleret i den skrevne lovgivning. På den baggrund er det vores vurdering, at Frederiksberg Kommune ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan betale for etablering af offentligt tilgængelige el-ladestandere, herunder betale for etablering af grundinstallationer til el-ladestandere og for installation af el-ladestandere, skriver tilsynet.

Kommunalfuldmagten blokerer ifølge tilsynet også for, at kommunen kan betale for grundinstallationer og montage af el-ladestandere for herefter at udbyde driften af dem, ligesom det heller ikke umiddelbart er muligt at udbyde opsætningen af standerne på koncessionsvilkår.

Eneste mulighed for kommunen er at opsætte standere til eget brug.

– Det er (…) vores vurdering, at Frederiksberg Kommune i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne om produktion til eget brug vil kunne betale for etablering af og drive el-ladestandere til brug for kommunens varetagelse af kommunale opgaver, dvs. til brug for de el-biler, som kommunen bruger i forbindelse med varetagelse af kommunale opgaver, skriver tilsynet.

LÆS OGSÅ Den grønneste bil har plads til flere
FOR ABONNENTER

Afgørelsen vækker ærgrelse hos formanden for by- og miljøudvalget på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen (V).

– Vi har en ambition om at blive el-bil-by nummer et. Når det kun er cirka tre procent af husstandene, der er villaer og rækkehuse og resten er etageejendomme, er det svært at etablere ladestandere på egen grund. Derfor bliver det mange steder ved fortovskanten og dermed på kommunal grund.Derfor ville vi gerne finasiere nogle af standerne de steder, der ikke er private, der vil etablere dem, siger han. 

Udviklingen er dog allerede gået stærkt siden kommunen skrev til tilsynet i december 2019

– Hvis bare tilsynet sylter en sag længe nok, løser den sig selv. Det er utilfredsstillende, siger Jan E. Jørgensen. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

Opdateret kl. 12.53 med kommentar fra Jan E. Jørgensen.

Emneord
Trafik, Klima, Jura

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tilsynet: El-ladestandere er ikke en kommunal opgave Felter med * skal udfyldes
 
Af: Claus Kortzau
Grundejerforening
Den 28.05.2021 kl. 14:03

Ladestandere på private fælleseje ? Frederiksberg

svar på: Tilsynet: El-ladestandere er ikke en kommunal opgave

Hvorledes skal man som borger forholde sig , hvis man bor på privat fællesvej?

Vil kommunen kunne fremme etablering af ladestandere ? Hvis der er tale om villa / rækkehus område er det så noget grundejerforening skal beslutte på en generalforsamling hvis ladere skal placeres ved kantsten og naturligvis overholde stærkstrøms reglementet. Må der etableres EL forsyning fra den tilgrænsende ejendoms måler og forbeholdt ejer?
Kræves det at leverence skal etableres vi et at de ca 4 operatører ( E On Cleveland. Etc)? Dette sidste spørgsmål
Hvis der ikke er ulighed for indkørsel på parcellen.

Ser frem til at høre nærmere

.mvh Claus Kortzau

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger