Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune
03.03.2021 kl. 10.55

Rådmand genopstiller ikke efter "trælst" år

Aarhus’ ældrerådmand Jette Skive (DF) takker af som byrådspolitiker, når året er omme. På vej ud af døren opfordrer hun samtidig til et generationsskifte i partiet.

Dansk Folkeparti i Aarhus skal ud og finde en ny spidskandidat.

Det står klart, efter at partiets frontfigur, rådmand for sundhed og omsorg Jette Skive onsdag meddeler, at hun ikke genopstiller ved valget til november.

– Jeg har brugt den seneste tid på at tænke grundigt over, om det er den rigtige beslutning at stoppe. Det er det. Det sidste år har været rigtig træls, siger hun til JP Aarhus.

Det er ikke kun coronapandemien, der har udfordret hende. Det har også sagen om TV 2’s afsløringer af forholdene på plejecenter Kongsgården i programmet ”Plejehjemmene bag facaden”. Foruden at tære på Jette Skives kræfter har sagen også betydet, at hun har måttet søge psykologhjælp.

LÆS OGSÅ Nye Borgerlige-kandidat: Sæt borgmesterens løn ned med 25 procent

Jette Skive siger til JP Aarhus, at det vil være oplagt med et generationsskifte i Dansk Folkeparti i Aarhus og peger selv på partiets nuværende førstesuppleant, 27-årige Jakob Søgaard Clausen, der arbejder i administrationen i Aarhus Kommune.

Byrådsgruppen tæller foruden Jette Skive også Knud N. Mathiesen, der også er formand for partiforeningen i Aarhus. Hvorvidt han går efter at blive spidskandidat, ønsker han ikke at oplyse, men spørgsmålet om arvefølgen har allerede vakt intern debat i partiet.

Jette Skive, der også er formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, bliver siddende perioden ud – og vil til november forsøge at blive valgt til regionsrådet i Midtjylland.

Hvem der skal følge efter hende som spidskandidat afgøres 3. maj. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rådmand genopstiller ikke efter ’trælst’ år Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger