Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
03.03.2021 kl. 12.52

Indsatsen for at få borgere vaccineret bliver oprustet

Kommuner og regioner gør det nu lettere for ældre borgere at bestille tid til vaccination. Fremover vil kommunerne desuden kontakte borgere direkte, hvis de er inviteret, men ikke har booket tid.

Der har vist sig at være store udfordringer for nogle borgere over 65 år, når det kommer til at bestille en tid til coronavaccination. Nogle ældre har helt opgivet, fordi bookingsystemet var for svært for dem.

Det gør kommunerne og regionerne nu noget ved i fællesskab, oplyser KL.

Det sker ved en målrettet indsats, der skal nå borgere over 65, der modtager hjemmehjælp og borgere over 84 år. Regionerne har sørget for bedre bemanding på deres vaccinations-hotline, og kommunerne står klar til at hjælpe borgere, der har brug for hjælp til tidsbestillingen eller til at blive transporteret hen til vaccinationsstedet.

Derudover vil kommunerne kontakte de borgere direkte, der er inviteret til vaccination, men som ikke har booket en tid. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Alle konferencer bliver digitale
FOR ABONNENTER
Emneord
COVID19, KL

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Indsatsen for at få borgere vaccineret bliver oprustet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger