Foto: Skatteministeriet
Foto: Skatteministeriet
02.03.2021 kl. 08.00

Departementschef bliver ny ledelsesambassadør

Beskæftigelsesministeriets topchef Søren Kryhlmand tiltræder som ny ambassadør for offentlig ledelse.

For tredje gang har regeringen, KL og Danske Regioner udpeget en ledelsesambassadør. Efter at de to tidligere har været fra henholdsvis den regionale og den kommunale verden, er turen nu kommet til staten.

Her er valget faldet på Beskæftigelsesministeriets departementschef Søren Kryhlmand. Fra sin nye rolle skal han bidrage til debatten om ledelse i den offentlige sektor.

– Ledelse har aldrig været mere relevant. Det seneste år har vi oplevet, hvor afgørende god ledelse er, når ydre omstændigheder pludselig tvinger os til at omstille den måde, vi arbejder på. Og på tværs af hele den offentlige sektor har ledere gjort sig en række vigtige erfaringer, som vi skal lytte til og lære af, siger Søren Kryhlmand i en pressemeddelelse.

Søren Kryhlmand er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og har tidligere været direktør i Arbejdstilsynet, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet og ministersekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

LÆS OGSÅ Direktør udpeget for Komponent

Han tiltræder som ledelsesambassadør 15. marts og efterfølger Albertslunds kommunaldirektør Jette Runchel. mdbr@kl.dk

Emneord
Ledelse, KL, Regionerne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Departementschef bliver ny ledelsesambassadør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger