Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
01.03.2021 kl. 13.47

Her er reglerne for samtykke til test af skoleelever

Kommunerne skal sørge for, at forældrene giver grønt lys til at teste børn under 15 år.

Når skolerne delvist er blevet åbnet i 20 kommuner i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm, opfordres alle elever over 12 år, der møder op, kraftigt til at blive testet to gange om ugen. Og er man under 15 år, kræver det samtykke fra forældrene.    

Samme retningslinjer for test og samtykke gælder også for landets øvrige kommuner, hvor elever fra 12 år møder op i specialtilbud eller til nødundervisning på skolen.

Den nye intensiverede teststrategi kræver et samtykke fra en forælder eller værge, som kan indhentes via kommunikationsplatformen Aula eller i form af en fysisk blanket.

Det fremgår af retningslinjer til kommunerne, som KL efter dialog med Sundhedsministeriet har udsendt fredag.

LÆS OGSÅ Borgmester: Automatiseret nedlukning virker ikke

Her skriver KL, at de indhentede samtykker med fordel kan overføres til klasselister, så det tydeligt kan ses, hvilke elever der har samtykke fra en forælder og dermed kan testes. Testpersonalet skal rådføre sig med disse lister, når eleverne mellem 12 og 14 år skal testes. Elever over 15 kan selv give samtykke.

Samtykkerne gælder helt frem til 1. juli og skal kun gives af en forælder eller værge, mens information om testningen skal gives til alle forældre og værger.

På privat- og friskoler kan der heller ikke testes børn på under 15 år, uden at der foreligger samtykke. Skolerne står også her for at indhente samtykke. 

Eleverne kan både blive testet på skolerne og i de faste testcentre, og både PCR- og antigentest er godkendt. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Udskældt model for nedlukning skal revurderes
Emneord
Skoler, COVID19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Her er reglerne for samtykke til test af skoleelever Felter med * skal udfyldes
 
Af: Casper Christiansen
Den 08.03.2021 kl. 12:16

Test af Casper i 9. Klasse

svar på: Her er reglerne for samtykke til test af skoleelever

Jeg giver gerne min tilladelse til at Casper bliver testet i skoletiden.
Mvh. Majbritt Christiansen

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger