Der er ting at lære om borgerinddragelse, især når det handler om den store velfærdsdebat, mener Vejles kommunaldirektør Niels Ågesen, der er formand for Kommunaldirektørforeningen. Foto Vejle Kommune
Der er ting at lære om borgerinddragelse, især når det handler om den store velfærdsdebat, mener Vejles kommunaldirektør Niels Ågesen, der er formand for Kommunaldirektørforeningen. Foto Vejle Kommune
21.05.2021 kl. 09.48

Kommunaldirektør: Vi skal se borgerinddragelse som et håndværk

Borgerinddragelse er kommet højt på dagsordenen i kommunerne. Det er påkrævet, at vi tager den store velfærdsdebat med borgerne, og det kræver direktionen ser borgerinddragelse som et håndværk, siger formanden for Kommunaldirektørforeningen på baggrund af ny analyse.

Borgerinvolvering ligger højt på politikernes agenda rundt omkring i byrådene. Også på de svære og store velfærdsområder. Der er et stort fokus i kommunerne på at lytte til borgerne og bruge dem som en vigtig ressource i politikudviklingen lokalt, lyder en del af konklusionen på en analyse, Komdir har bedt Tænketanken Mandag Morgen udarbejde.

Godt 90 procent af alle landets kommunaldirektører vurderer i analysen, at både borgmestre og byråd prioriterer borgerinvolvering højt i dag. Omfanget af borgerinddragelse er steget i den seneste kommunale valgperiode, og 81 procent og kommunaldirektørerne mener, at byrådene i dag er langt mere villige til at eksperimentere og afprøve nye formater, når det handler om borgerinvolvering. Corona-perioden har skubbet på den udvikling.

Det er et håndværk

Vejles kommunaldirektør Niels Ågesen er formand for Komdir. Han fortæller, at baggrunden for analysen er, at Kommunaldirektørforeningen i starten af corona-epedimien fik lavet en analyse, der viste, at de analoge redskaber, som borgermøder også videre, i høj grad var blevet suppleret yderligere med nye digitale måder at kommunikere med borgerne. Kommunaldirektørerne mente, at det var vigtigt med endnu mere fokus borgerinddragelse.

– Borgerinddragelse er noget alle kommuner arbejder med i dag. Det handler om den nye tillidsdagsorden, der betyder, at vi som kommune skal være transparente i vores arbejde og beslutninger. Det vi ønskede med analysen var at inddrage borgerinddragelse som et håndværk, og ikke bare se det som et politisk fænomen. Vi skal betragte det som et håndværk på linje med professionel kommunikation. Det betyder, at vi som kommunaldirektører og direktører skal være skarpe på de processor, der skal til for at lave den rigtige inddragelse af borgerne, siger Niels Ågesen og tilføjer:

LÆS OGSÅ Tre direktører bliver til to i Odsherred

– Analysen skal pege på, hvor vi skal udvikle os. Alle vil gerne det her. Både politikere, borgere og medarbejdere. Direktionen skal kunne rådgive om, hvordan vi gør det i praksis, siger han.

Den svære velfærdsdebat

I takt med at borgerinvolvering vinder mere og mere indpas som redskab i den kommunale værktøjskasse, arbejder flere og flere kommuner også med en egentlig politisk strategi for borgerdialog. Mere end halvdelen (58 procent) af kommunaldirektørerne svarer således, at deres kommune har en strategi for borgerinddragelse.

– Borgerinddragelse kræver også, at vi tager chancer. Jeg har selv prøvet at arrangere borgermøder, der ikke lykkedes. Vi har selv haft troen på, at vi gjorde det rigtige og vi havde de bedste intentioner. Alligevel har vi ikke rigtig fået fat i borgerne. Det er derfor, vi som direktion skal betragte det som et håndværk på linje med kommunikation. Hvad er den gode måde at have dialog på, siger Niels Ågesen.

Vejles kommunaldirektør påpeger, at nogle emner er vanskeligere end andre.

LÆS OGSÅ Greve ansætter ny kommunaldirektør ovenpå skandalesag

– Borgermøder der handler om byudvikling, kommuneplaner og lokalplaner og den slags, dem er vi efterhånden blevet ret gode til. Det er straks vanskeligere med den store velfærdsdebat, som er påkrævet, siger Niels Ågesen.

Når det handler om borgernes forventninger på velfærdsområder som ældrepleje, sundhed og børneområdet er der noget at lære, mener han.

– Den store velfærdsdebat kommer let til at handle om enkeltsagerne – for eksempel svigt i ældreplejen, som der har været mediesager om. Og det kommer også let til at handle om antallet af klager og sagsbehandlingstid. Det skal vi også kunne tale om, men debatten skal føres på bedre vis. Ældreområdet er et godt eksempel. Det skal vi være bedre til, og vi må spørge os selv om vi er gode nok til at inddrage borgerne på det punkt. Det bliver let komplekst at tale om, når det handler om ting, der går på tværs af afdelinger og lovgivning, siger Niels Ågesen.

Det blanke papir princip

Flere kommuner har med stor succes arbejdet med borgerformater, hvor borgerne er langt mere medskabende end tidligere, viser analysen. Mange kommunaldirektører taler om at have succes med at møde borgerne med “et blankt papir”, hvor man som kommune ikke kender udfaldet af processen, men tør gå ind i et rum, hvor borgerne er med til at sætte dagsordenen og præge outputtet.

LÆS OGSÅ Den store antiautoritære revolution har ramt politikerne
FOR ABONNENTER

– Normalt vil vi jo gerne styre og planlægge alting på forhånd. Men det går ikke at møde op til et borgermøde og have skrevet referatet på forhånd. ”Det blanke papirs princip” går ud på, at møde op og have tålmodighed til, at borgerne selv sætter dagsordenen, siger Niels Ågesen.

Som han ser det, hænger det også sammen med en ny politikertype. Han referer blandt andet til, at Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen(S) på 28 år deltog i forårets møde i Kommunaldirektørforeningen.

– Hun er en ny type politiker, der kommunikerer uden meget papir og har masser af dialog med borgerne på sociale medier. Det er den type politiker, vi som kommunaldirektører skal samarbejde med, siger Niels Ågesen.

Innovation og samskabelse

63 procent af kommunerne har arbejdet med samskabelse af offentlig velfærd i seneste valgperiode, siger analysen. Men det er klart her, der er et ønske om at komme videre endnu og gradvis tage hul på sammen at løse nogle af de mest komplekse problemstillinger i kommunerne. Det er også her, der skal være særligt fokus på en forventningsafstemning inden borgerdialogen sættes i gang, lyder konklusionen på analysen.

LÆS OGSÅ Vicekommunaldirektør stopper

Mange kommunaldirektører har et oprigtigt ønske om at invitere borgerne med helt ind i maskinrummet, hvor de nye innovative løsninger skabes. 59 procent af kommunaldirektørerne svarer således, at det for dem er et formål med borgerinddragelse at “blive inspireret til nye løsninger”. Men det er lettere sagt end gjort. For blandt de kommunale topchefer svarer mindre end halvdelen (47 pct.), at den målsætning er blevet indfriet.

Knap 65 procent af kommunaldirektørerne fremhæver, at de har en særlig vigtig ledelsesmæssig opgave med at “sikre, at organisationen opfatter borgerinddragelse som et samspil med borgerne og ikke et alternativ til organisationens faglighed”.

Niels Ågesen tror, at kommunaldirektøren og direktørerne har en særlig rolle, hvis der skal ske forandringer.

– Jeg er ret optaget af, at vi skal tage initiativet til at gøre tingene anderledes, når det handler om borgerinddragelse. Hvis direktionen og ledelsen ikke tager initiativet, så er medarbejderne heller ikke trykke ved at gøre det, siger han.

LÆS OGSÅ Borgmesterlønnen er stadig for lav
FOR ABONNENTER

Den digitale kontakt

Da coronapandemien skyllede ind over landet i 2020, tvang det kommunerne til lynhurtig digital omstilling på en lang række områder – heriblandt dialogen med borgerne. Ni ud af ti kommunaldirektører (88 procent) svarer, at de har fået erfaring med digital borgerinddragelse under COVID-19, og de erfaringer er både gode og dårlige. De virtuelle formater rummer et stort potentiale i forhold til at nå ud til nye borgere, der normalt ikke deltager i kommunale borgerarrangementer. Det siger tre ud af fire kommunaldirektører (77 procent). Særligt kommunens unge borgere og de travle børnefamilier, som ofte er vanskelige at få med. De digitale og hybride borgerinddragelsesformater er med stor sandsynlighed kommet for at blive, og det stiller nye krav til forvaltningens kompetencer, fremgår det af analysen. tkn@kl.dk 

Læs hele analysen fra Tænketanken Mandag Morgen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunaldirektør: Vi skal se borgerinddragelse som et håndværk Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger