Finansminister Nicolai Wammen afviser kommunernes ønsker på dørtærsklen til økonomiforhandlingerne. Foto Finansministeriet
Finansminister Nicolai Wammen afviser kommunernes ønsker på dørtærsklen til økonomiforhandlingerne. Foto Finansministeriet
18.05.2021 kl. 13.44

Wammen afviser kommunernes ønsker på forhånd

Lige inden økonomiforhandlingerne går i gang, afviser finansminister Nicolai Wammen (S) kommunernes ønsker om et milliardløft til handikappede og socialområdet som sådan.

Om en halv times tid – kl. 14.30 – træder KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) og næstformand Martin Damm (V) ind ad døren i Finansministeriet.

Sættemødet er startskuddet til de årlige økonomiforhandlinger mellem kommunerne og regeringen. Med i tasken har de plan, der skal løfte det sociale områder, hvor der er bred politisk enighed om, at der er brug for et løft. Især for handikappede og borgere med særlige sociale eller psykiske problemer har brug for et løft. Treårsplanen vil ifølge KL koste 5,5 milliarder kroner.

Se KL's treårsplan for socialområdet her.

Men inden sættemødet er finansministeren ret afvisende overfor kommunernes ønsker.

LÆS OGSÅ Organisationer kritiserer økonomiaftale: "En decideret fuckfinger til handicapområdet fra regeringen

– Bare helt overordnet: Det udspil, der er kommet fra Kommunernes Landsforening, er en ønskeseddel på et enormt beløb. Det ligger ikke inden for skiven af, hvad man kan forvente, at en aftale om kommunernes økonomi vil lande på, sagde Nicolai Wammen til Politiken.

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner følger senere i dag op på, hvad der så kom ud af sættemødet. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Wammen afviser kommunernes ønsker på forhånd Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger