Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
07.05.2021 kl. 13.11

Partier vil skifte byråd ud med kommunalbestyrelse

Randers er mere end bare byen, og derfor er det på tide med et navneskift, mener SF og Radikale Venstre.

Randers føjer sig måske snart til listen over kommuner, der inden for den seneste tid har skiftet byråd ud med kommunalbestyrelse.

I hvert fald hvis det står til SF og Radikale Venstre, der 14 år efter dannelsen af kommunen nu foreslår at signalere, at kommunen er andet og mere end bare byen, men også landområder. Det er naturligt, fordi en tredjedel af borgerne bor uden for byen, lyder argumentationen.

– Jeg bor i Fårup uden for Randers. For mig og for mange af os, der bor i landdistrikterne, er navnet Randers Byråd forkert. Vi har ikke bystyre, som før den seneste kommunalreform, siger Rosa Lykke Yde i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiets gruppeformand Steen Bundgaard er ifølge Randers Amtsavis klar til at drøfte forslaget, mens Venstre ingen holdning har til spørgsmålet. Dansk Folkeparti er positive og mener, at det ”måske kan skabe større sammenhængskraft.” mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ KL til minister: Genindfør de virtuelle byrådsmøder

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Partier vil skifte byråd ud med kommunalbestyrelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger