Foto: Greve Kommune
Foto: Greve Kommune
23.06.2021 kl. 12.29

Afskediget kommunaldirektør taler ud: Jeg har begået fejl

Greves nu tidligere kommunaldirektør Claus Thykjær tager bladet fra munden.

Det er tid til selverkendelse for den nu forhenværende kommunaldirektør i Greve, Claus Thykjær. Mandag aften valgte byrådet definitivt at stoppe samarbejdet med ham. Det sker efter det i DR er kommet frem, at han i flere tilfælde har brugt kommunens kreditkort til private formål.

Han tager nu bladet fra munden i en længere opdatering på Facebook.

– Jeg har begået nogle personlige fejl, og jeg har ikke slået hårdt nok ned på rod. Det betaler jeg nu prisen for. Personligt synes jeg, at det er en høj pris, men det er nu engang risikoen ved at arbejde i et politisk styret system, skriver han og udtrykker sin ærgrelse over ikke længere at skulle arbejde i kommunen.

– Jeg er ked af ikke længere at skulle arbejde sammen med de fantastiske medarbejdere, ledere, chefer og direktører i Greve Kommune. Vi var i gang med at tænke kommunen forfra - bliv ved med det. Jeg er stolt af de resultater, som vi sammen har opnået, skriver Claus Thykjær.

LÆS OGSÅ Læsø fritstiller kommunaldirektør

Han takker samtidig for den støtte, han er blevet mødt med undervejs.

På byrådsmødet mandag blev det besluttet, at direktør for teknik og miljø samt kultur og fritid Anne-Sofie Degn er konstitueret som kommunaldirektør indtil videre.

Greve Kommune regner med at ansætte en ny kommunaldirektør omkring 1. november. mdbr@kl.dk

Emneord
Navne, Forvaltning

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Afskediget kommunaldirektør taler ud: Jeg har begået fejl Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger