Foto: Ernests Dinka, Saeima/Wikimedia Commons
Foto: Ernests Dinka, Saeima/Wikimedia Commons
22.06.2021 kl. 13.22

Kronprinsessen indvier Danmarks første internationale folkeskole

Lolland International School er Danmarks første internationale folkeskole. Når skolen åbner til august er Kronprinsesse Mary med til åbningsceremonien.

Lolland International School er Danmarks første internationale folkeskole, og den åbner til august.

Der er tale om et Cambridge-certificeret, tosproget skoletilbud, der henvender sig primært til børn fra internationale familier, der er i Danmark for at arbejde. Det gælder ikke mindst de mange medarbejdere fra byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt, som i de kommende år ventes at tilføre området op mod 5.000 ekstra arbejdspladser pr. år.

Nu H.K.H. Kronprinsessen Mary sagt ja til at deltage i åbningsceremonien den 24. august.

Det glæder Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

LÆS OGSÅ Almindelig skolegang hjælper elever med særlige behov videre

– Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan byde Kronprinsessen inden for på Danmarks første internationale folkeskole. Kronprinsessen har selv en international baggrund, engelsk som modersmål, og hendes egen fortælling viser, hvad det vil sige at komme til Danmark, lære dansk og forene sin kultur med en hverdag i det danske samfund. Hun vil derfor være et fantastisk forbillede for de mange nye elever og forældre på skolen – en person, som man kan identificere sig med, forstå og som har vist, at alt er muligt, siger borgmesteren. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kronprinsessen indvier Danmarks første internationale folkeskole Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger