Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
18.06.2021 kl. 10.33

Byrådspolitikere behøver alligevel ikke købe en ekstra telefon og pc til valgkampen

Indenrigs- og Boligministeriet har foretaget en kovending. Efter KL’s protest opfattes det nu ”bagatelagtig fordel” at bruge kommunens it-udstyr til valgkamp.

Det er alligevel ret begrænset, hvor stor en fordel, et kommunalbestyrelsesmedlem har ved at bruge kommunens it-udstyr i sin valgkamp. 

Det fastslår Indenrigs- og Boligministeriet nu i et notat efter at KL har henvendt sig til ministeriet, da ministeriet i et tidligere notat slog fast, at kommunalt it-udstyr til sin rådighed ikke må bruges til at føre valgkamp. 

Nu har ministeriet med egne ord ”uddybet og nuanceret” notatet. Og er reelt vendt på en tallerken. 

– Ministeriet finder, at der kun er tale om forskelsbehandling, hvis der er tale om en reel fordel for medlemmet i forhold til mulighederne for at føre valgkamp. Ved vurderingen heraf vil der således kunne ses bort fra fordele, som må anses for bagatelagtige i betydning og værdi, skriver ministeriet. 

LÆS OGSÅ Viceborgmester er blevet smidt ud af Dansk Folkeparti efter vanvidskørsel

Byrådskandidater, som ikke er medlemmer, må selv finansiere deres it-udstyr, men her har KL i sit brev gjort gældende, at 96 procent af alle hjem har en mobiltelefon, mens 88 procent har en bærbar computer. KL mener derfor ikke, det giver mening at tale om nogen forskelsbehandling, selv om man får dette udstyr stillet til rådighed af kommunen. Det anerkender ministeriet nu, så længe det ikke koster kommunen ekstra. 

– Det er en grundlæggende forudsætning for et kommunalbestyrelsesmedlems private brug af udstyr, der er stillet til rådighed af kommunalbestyrelsen til brug for det kommunale hverv, at der ikke er forbundet ekstraudgifter hermed for kommunalbestyrelsen, hedder det i notatet. 

Slutteligt slår ministeriet fast, at det påhviler det enkelte byrådsmedlem at undlade at bruge udstyret uretmæssigt. Det er dog ikke noget, det kommunale tilsyn kan skride ind over for, fastslår ministeriet. mdbr@kl.dk

Emneord
Jura, Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådspolitikere behøver alligevel ikke købe en ekstra telefon og pc til valgkampen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger