Thorkild Gruelund. Pressefoto
Thorkild Gruelund. Pressefoto
11.06.2021 kl. 11.35

Ekskluderet konservativ nestor stiller med egen lokalliste

Thorkild Gruelund (Løsg.), medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm, er klar med kandidathold for sin nye lokalliste SocialKonservative, som stiller op for første gang ved kommunalvalget i efteråret.

11 personer melder sig klar til at stille op for lokallisten SocialKonservative i Hørsholm ved det kommende kommunalvalg. Initiativtager til listen er mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen Thorkild Gruelund (Løsg.), der indtil foråret 2019 var kendt som kommunens konservative nestor.

Et kommunalt byggeri nær Thorkild Gruelunds værtshus, der besværliggjorde leverancen af øl til vandhullet, førte dog til, at Thorkild Gruelund offentligt kritiserede både borgmester Morten Slotved (K) og flere embedsmænds håndtering af sagen. Det blev også enden på 58 års medlemskab af borgmesterpartiet, da Thorkild Gruelund blev ekskluderet.

Det afholder dog ikke 73-årige Thorkild Gruelund for at tage en tur mere i manegen, og han stiller selv op som spidskandidat for sin nye liste. Derudover er der flere lokalt kendte navne iblandt kandidaterne – heriblandt Anders Kinnerup, som ved kommunalvalget i 2017 stillede op for Alternativet, og den lokale jazzentusiast Kjeld Flemming.

– Jeg er glad for, at vi sammen kan være med til at skabe vores eget konservative parti. Vi skal fortsat udvikle Hørsholm, men ikke i et tempo, hvor vi ikke får talt med de borgere, der bor her, for kun at se på dem, der skal flytte hertil, sagde Thorkild Gruelund ifølge det lokale medie sn.dk ved den stiftende generalforsamling.

LÆS OGSÅ Borgmester trækker sig som spidskandidat

Ifølge sn.dk topper Thorkild Gruelund og SocialKonservative både Venstre og andre etablerede partier i antal kandidater. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ekskluderet konservativ nestor stiller med egen lokalliste Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger