Pressefoto (KL)
Pressefoto (KL)
08.06.2021 kl. 22.59

Økonomiaftale på plads

Regeringen og KL er blevet enige om en aftale for kommunernes økonomi for 2022. Servicerammen bliver løftet med 1,4 milliarder kroner, mens anlægsrammen ender på 19,9 milliarder. KL’s milliardstore krav på socialområdet bliver ikke indfriet. Til gengæld er regeringen og KL enige om, at økonomiske hensyn er en faktor på linje med socialfagligheden, siger KL-formand.

Tirsdag aften har regeringen og KL indgået en aftale om kommunernes økonomi for næste år. Aftalen indebærer, at servicerammen bliver hævet med 1,4 milliarder kroner.

Aftalen blev præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet, hvor parterne har forhandlet ad to omgange i løbet af dagen.

KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), peger på, at løftet af servicerammen ikke giver plads til at forbedre den kommunale velfærdsservice.

– Vi er tilfredse med, at regeringen har hævet servicerammen, så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn. 2022 bliver et år, hvor vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer, Jacob Bundsgaard.

LÆS OGSÅ Organisationer kritiserer økonomiaftale: "En decideret fuckfinger til handicapområdet fra regeringen

Udgifterne til det stigende antal ældre og børn, altså det demografiske træk, er opgjort til 1,25 milliarder kroner. Det vil sige, at løftet af servicerammen efterlader 150 millioner kroner, der ikke skal bruges til dække de stigende udgifter på ældre- og børneområdet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) siger, da forhandlerne møder pressen tirsdag aften, at aftalen er et solidt fundament.

– Det er et solidt økonomisk fundament, vi her laver under kommunerne. Det bygger oven på de to aftaler denne regering tidligere har lavet. Med de tre aftaler har denne regering lavet et større løft, end man har set i de ti foregående aftaler tilsammen, siger Nicolai Wammen og fortsætter:

– Selv med de her løft er alle problemer ikke løst, og der vil fortsat være vanskelige prioriteringer, der skal ske ude i kommunerne. Det har vi som regering respekt for, men vi har her givet en overordnet økonomisk ramme, så man kan udvikle på velfærden i kommunerne fremad. 

Ingen milliarder til socialområdet

I opløbet til forhandlingerne havde KL præsenteret en treårig plan for et kvalitetsløft af socialområdet, der ville koste 5,5 milliarder kroner at indfri. Beskeden fra KL var, at enten måtte regeringen finansiere et seriøst kvalitetsløft af området, eller også måtte regeringen og Folketing være med til at afstemme borgernes forventningerne til serviceniveauet, hvilket kommunerne har en oplevelse af ikke har været tilfældet i den senere tid.

Regeringen afviste både op til og under forhandlingerne det økonomiske krav, og netop socialområdet var ifølge Jacob Bundsgaard den helt store knast i forhandlingerne, der måtte afbrydes fredag for at give plads til en tænkepause, før parterne kunne mødes i dag tirsdag.

I den endelige aftale er der da heller ikke afsat et stort milliardbeløb til socialområdet. Til gengæld er der aftalt en form for forståelse mellem regeringen og KL i forhold til netop forventningsafstemningen.

– Vi har en af verdens mest udbyggede socialsektorer. Det har vi, fordi vi ønsker en høj kvalitet på området. Vi har også ambitioner for at udvikle området og sikre den rette kvalitet hele vejen rundt. Derfor gik vi til årets økonomiforhandlinger med et ønske om et løft af socialområdet, som vi ikke blev imødekommet på. Til gengæld er vi enige med regeringen om, at økonomiske hensyn er nødt til at være en brik på linje med socialfagligheden i puslespillet på socialområdet. Det betyder, at man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet, siger Jacob Bundsgaard.

"Fornuftigt anlægsniveau"

Aftalen fastlægger også anlægsloftet for næste år. Det var sidste år suspenderet for at understøtte beskæftigelsen under coronanedlukningen, og for 2021 aftalte regeringen og kommunerne et anlægsniveau på 21,6 milliarder kroner.

I 2021 ender anlægsrammen på 19,9 milliarder kroner, hvoraf 1 milliard skal hives op af kommunernes kassebeholdninger.

– De fysiske rammer om vores velfærd skal matche nutidens og fremtidens standarder og de ændringer, der sker i fx befolkningens sammensætning og de lokale behov. Og vi skal kunne energirenovere og klimatilpasse i takt med øgede krav. Derfor har det været vigtigt for os at sikre en tilstrækkelig anlægsramme. Vi kunne sagtens have bygget og renoveret for endnu mere det kommende år, men vi er blevet enige med regeringen om et fornuftigt niveau, siger KL’s næstformand, Martin Damm (V).

Konsulentbesparelser skal finansiere velfærd

Regeringen og KL er desuden enige om, at kommunerne kan frigøre penge ved at skære på forbruget af eksterne konsulenter og ved at videreføre den såkaldte velfærdsprioritering. Velfærdsprioriteringen - altså effektivisering af driften - skal frigøre 400 millioner kroner. Det beløb kommer oven i de 200 millioner kroner, som parterne sidste år aftalte, at kommunerne kan spare på eksterne konsulenter. Det betyder ifølge aftalen, at der samlet set bliver frigjort 600 millioner kroner til borgernær velfærd i 2022. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Økonomiaftale på plads Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger