Arkivfoto
Arkivfoto
28.01.2021 kl. 10.17

Fire borgmestre går sammen om ny vej

For at få skred i byggeriet af ny vej mellem Aarhus og Viborg foreslår fire borgmestre nu en markant billigere løsning.

Selv om Folketinget har nikket til, at der skal anlægges en ny motorvej mellem Viborg og Aarhus, er byggeriet ikke blevet til noget her snart ti år senere.

Behovet er dog ikke forsvundet, og derfor har Favrskovs borgmester Nils Borring (S) sat sig i spidsen for et nyt forslag, som vil halvere anlægsomkostningerne. I stedet for en motorvej til 2,8 milliarder kroner kan man anlægge en motortrafikvej til 1,4 milliarder kroner.

Han har opbakning fra borgmestrene i Viborg, Silkeborg og Aarhus, skriver TV Midtvest.

Forslaget er præsenteret for transportminister Benny Engelbrecht (S) og vil indgå i forhandlingerne om en ny infrastrukturplan. Socialdemokratiet lægger ikke skjul på, at forslaget er mere spiseligt, fordi det er markant billigere end en motorvej.  

LÆS OGSÅ S-borgmester skuffet over infrastrukturplan: Den er mere sort end grøn

– Det er jo rigtig positivt, at borgmestrene her foreslår noget, der er billigere, end hvad der har været på bordet tidligere. Det gør, at når vi med begrænsede penge her på Christiansborg skal forhandle en aftale på plads, så er der større sandsynlighed for, at det kommer med i puljen, siger transportordfører Thomas Jensen (S) til TV Midtvest. mbdr@kl.dk

Emneord
Trafik, Folketinget

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fire borgmestre går sammen om ny vej Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger