Kommunerne står for en stor del af indsatsen overfor forsvarets veteraner. Foto forsvaret
Kommunerne står for en stor del af indsatsen overfor forsvarets veteraner. Foto forsvaret
26.01.2021 kl. 13.17

Ny pris sætter fokus på kommunernes veteranindsats

Forsvarsministeren har besluttet at indstifte en kommunal veteranpris. Det sker for at sætte fokus på kommunernes indsats for danske veteraner og anerkende kommuner, der gør en særlig indsats.

Den kommunale veteranpris vil første gang blive uddelt i sommeren 2021. Den går til en kommune, der i særlig grad formår at løfte ansvaret for veteraner.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil med prisen sætte gang i dialogen med kommunerne om arbejdet med veteranerne.

– Der er stor forskel på den kommunale veteranindsats på tværs af landet. Derfor styrker jeg nu dialogen med kommunerne om deres ansvar i veteranindsatsen. Samtidig vil jeg gerne anerkende de kommuner, der gør en ekstra god indsats på området. Den nye pris vil være en synlig anerkendelse af den kommunale prioritering af veteranområdet, siger forsvarsministeren.

Skulptur til årets veterankommune

Prisen vil være placeret i den kommune, der er året veterankommune. Prisen vil blive udarbejdet af erhvervsskoleelever i samarbejde med veteraner. I den forbindelse har Forsvarsministeriet og Syddansk Erhvervsskole indledt et tæt samarbejde om design og udformning.

LÆS OGSÅ Medie: Nødbekendtgørelse på social- og sundhedsområdet er på vej

– For mig har det været vigtigt, at skulpturen afspejler vores veteraner. Det giver den større værdi. Derfor bliver veteraner en del af processen med tilblivelsen. Samtidig vil jeg gerne sætte fokus på den faglighed, der er i tilblivelsen af en sådan skulptur. Derfor har det været oplagt at få erhvervsfaglige kompetencer i spil. Syddansk Erhvervsskole laver i forvejen et stort stykke arbejde for veteraner – og derfor er jeg glad for at de vil være del af dette spændende projekt, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Direktør på Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, ser frem til opgaven og påpeger forbindelsen mellem erhvervsskolerne og forsvaret.

– På Syddansk Erhvervsskole har vi haft mange elever, der skal eller har været udsendte. Derfor er det oplagt for os, at bringe vores elevers kompetencer i spil til opgaven med at lave skulpturen til den kommunale veteranpris, siger han.

Afsløringen af det færdige resultat vil ske samtidigt med den første uddeling af prisen som Årets Veterankommune.

LÆS OGSÅ Ny aftale sikrer løn til sosu-elever over 25 år

Senere på året vil der komme mere information om Årets Veterankommune, herunder hvornår og hvordan, man indstiller en kommune til prisen. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny pris sætter fokus på kommunernes veteranindsats Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger