Med til kampagne #halveløsninger hører en film. Her borgmestrene fra venster Jesper Wûrtzen, Karsten Søndergaard og  John Smith Andersen. Foto stillbillede fra filmen.
Med til kampagne #halveløsninger hører en film. Her borgmestrene fra venster Jesper Wûrtzen, Karsten Søndergaard og John Smith Andersen. Foto stillbillede fra filmen.
25.01.2021 kl. 12.15

Tre borgmestre træt af halve motorvejsløsninger

De trafikale problemer vokser på strækningen, der skulle have været en motorvej til Frederikssund. Borgmestrene i Ballerup, Frederikssund og Egedal er træt af halve løsninger, og sætter gang i en kampagne, der skal råbe Folketinget op.

Ballerup, Frederikssund og Egedal Kommuner vil have en motorvej, der går hele vejen til Frederikssund. Til dagligt kører der 24.000 biler på strækningen fra Smørum til Frederikssund. Det stykke vej, der endnu ikke er motorvej. Vurderingen lyder, at det vil stige til 32.000 biler frem mod 2030.

Nu sætter de tre kommuner fokus på trafikproblemerne og ved ulemperne ved ikke at gå hele vejen. Med kampagnen #halveløsninger vil de have Christiansborg til at løse problemet.

30 minutter i kø

Borgmestrene i de tre kommuner slår på, at mens Christiansborg taler om trafikale løsninger, sidder vi i kø på Frederikssundsvejen i gennemsnit 30 minutter om dagen. Det er tid, der kan omsættes til familietid, arbejde og vækst.

Spildtiden skyldes, at der i sin tid blev lavet en halv løsning: Frederikssundsmotorvejen går nemlig ikke til Frederikssund, men stopper i Smørum – derefter ledes bilerne ud på landevejene med kø og trafikal usikkerhed til følge:

LÆS OGSÅ S-borgmester skuffet over infrastrukturplan: Den er mere sort end grøn

– Vi er trætte af den halve løsning. En motorvej fører os ikke bare fra a til b, men er også med til at binde hverdagen sammen. Med en hel løsning får vores borgere en bedre hverdag og kan omsætte køtid til familietid. Og vores erhvervsdrivende kan omsætte køtiden til mere vækst, fortæller Frederikssund Kommunes borgmester John Smith Andersen (V).

En film om halve løsninger

Frustrationen over den halve løsning er stor. De tre kommuner ønsker nu at påvirke beslutningstagerne, så Frederikssundsmotorvejen kan gå hele vejen:

– Det er tid til at fuldende det, de startede. Det er en grotesk ikke-løsning som vi lever med, og det kan gøres bedre. En hel løsning vil betyde et bedre flow i trafikken for de 24.000 daglige pendlere, og for vores bysamfund vil det have enorm betydning, når pendlerne ikke skal køre igennem byerne. Vi synes, at det er tid til at træffe en beslutning, der binder Danmark sammen og lave en løsning, der går hele vejen, siger Karsten Søndergaard (V), der er borgmester i Egedal Kommune.

De tre borgmestre slår fast, at lovgrundlaget for den sidste del af strækningen allerede er der.

LÆS OGSÅ Borgmestre: Endelig lægges Ring 5 i graven

– Alt er jo sådan set gjort klar til den 3. etape. Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan gå i gang hurtigt. Jo flere vi er, des kraftigere er vores stemme. Så er du også træt af den halve løsning, så kom med ind på facebook. Del vores video og din frustration med #halveløsninger, siger Jesper Würtzen (S), der er borgmester i Ballerup Kommune. tkn@kl.dk 

 

Motorvej bestemt ved lov

  • Der kører ca. 24.000 biler dagligt på strækningen Tværvej til Frederikssund, der udgør den 3. etape.
  • Frem mod år 2030 vil trafikken stige til omkring 32.000 biler dagligt. Det er lige så mange, som der kører over Storebælt.
  • Den forventede pris for 3. etape er 3,8 mia. kr.
  • Kronprinsesse Marys Bro er åbnet med en firesporet vej og et betalingsanlæg, der pt. IKKE er koblet til en motorvej.
  • Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan sættes i gang hurtigt.

Se filmen om den halve løsning her: Nej til halve løsninger - YouTube

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tre borgmestre træt af halve motorvejsløsninger Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger