Haderslevs borgmester H.P. Geil vil sikre, at der er penge på bordet under budgetforhandlingerne. Arkivfoto
Haderslevs borgmester H.P. Geil vil sikre, at der er penge på bordet under budgetforhandlingerne. Arkivfoto
20.01.2021 kl. 08.00

Haderslev ruller grønthøsteren ud for at finde råderum

Det handler ikke om at spare, men om at finde midler til nye tiltag, siger borgmester. Socialdemokratiet og Enhedslisten siger pænt nej tak.

Et smalt borgerligt flertal i økonomiudvalget i Haderslev har besluttet at bede alle fagudvalg om at levere et såkaldt omstillingsbidrag på 0,5 procent af udvalgets serviceudgifter.

Det skal give et samlet økonomisk råderum på 13 millioner kroner, så der er noget at forhandle om, når partierne efter sommerferien mødes til forhandlinger om budgettet for næste år, forklarer borgmester H.P. Geil (V) til JydskeVestkysten.

– Det er ikke en spareøvelse eller et udtryk for, at vi den 18. januar er endt i økonomisk kaos, siger han.

Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte imod og mener ikke, tiden er til et generelt omstillingsbidrag.

LÆS OGSÅ Byråd dropper budgetforhandlingerne

Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Rønnow kalder det et udtryk for en slingrekurs fra det borgerlige flertals side, fordi pengene ifølge ham sad noget løsere, da partierne forhandlede 2021-budgettet på plads. mdbr@kl.dk

Emneord
Budget, Byråd, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Haderslev ruller grønthøsteren ud for at finde råderum Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger