Det blev til lidt over to år som direktør for teknik og miljø, arbejdsmarked, erhverv og turisme i Stevns Kommune for Hanne Stensen Christensen.
Den 61-årige cand.scient. i miljøbiologi har fået nyt job som udviklingschef i affaldsselskabet Argo i Roskilde og fratræder derfor med udgangen af måneden.
Hanne Stensen Christensen har været direktør i Stevns Kommune siden december 2018.
Kommunen er nu i samarbejde med et konsulentfirma på jagt efter hendes afløser, der efter planen skal tiltræde 1. maj. Indtil da bliver hendes ansvarsområder fordelt på den øvrige direktion.
LÆS OGSÅ
Silkeborg-chef rykker til Aarhus
Samtidig er kommunen også ved at ansætte ny kommunaldirektør efter Per Røner, der går på pension efter over 20 år i jobbet i først Vallø Kommune og fra 2007 Stevns. mbdr@kl.dk