Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
13.01.2021 kl. 11.36

Sorø runder milepæl: Populær som aldrig før

Børnefamilier strømmer til Sorø Kommune, der for første gang runder 30.000 indbyggere.

Naturen er storslået, der er god plads – og der er ikke alt for langt til København.

Sådan lyder opskriften på en vestsjællandsk bosætningssucces, der nu viser sig ved et helt håndgribeligt tal. Sorø Kommune passerede i november 30.000 indbyggere for første gang nogensinde.

Milepælen er den foreløbige kulmination på en udvikling, der for alvor tog fart i 2017, og ifølge kommunens bosætningskonsulent, Louise Sjøberg, er det i høj grad beliggenheden, der lokker særligt børnefamilierne til.

De kommer fra nabokommunerne på Vestsjælland, men også i høj grad fra hovedstadsområdet.

LÆS OGSÅ Nye tal: Så meget plads bor danskerne på

– Det er let at komme til Sorø. Vi har 45 minutter til både Odense og København, og det er et hyggeligt sted at slå sig ned før børnefamilier. Det er noget af det, jeg hører, når jeg taler med vores tilflyttere, siger Louise Sjøberg til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Sorøs bosætningssucces bygger først og fremmest på, at rygtet har spredt sig.

– Mange siger, de har hørt om nogen, der er flyttet hertil. Vi har holdt nogle webinarer, som vi har reklameret for på Facebook og enkelte gange annonceret i aviser, men generelt tror vi ikke rigtig på, at markedsføring er vejen frem for os. Vi tror på mere på, at budskabet spreder sig selv, siger Louise Sjøberg.

Det spiller utvivlsomt også en stor rolle, at tilflyttere får markant mere for pengene i Sorø. Tal fra boligsiden Boliga viser, at kvadratmeterprisen for en villa i Sorø er på 12.719 kroner, mens både villaer og ejerlejligheder i Københavns Kommune handles for over 52.000 kroner pr. kvadratmeter. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ 122 nye borgere koster Kerteminde kassen

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sorø runder milepæl: Populær som aldrig før Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger