Sidsel Homann skal være direktør i Favrskov. Foto: Favrskov Kommune
Sidsel Homann skal være direktør i Favrskov. Foto: Favrskov Kommune
26.02.2021 kl. 14.02

Favrskov henter teknikdirektør i nabokommunen

Favrskov har ansat Sidsel Homann som ny direktør for teknik- og miljøområdet fra 1. april 2021.

42-årige Sidsel Homann skal være ny teknik- og miljødirektør i Favrskov Kommune.

Det oplyser Favrskov i en pressemeddelelse. Hun kommer fra en stilling som chef for Stab og Bæredygtighed i forvaltningen Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune. Tidligere har hun haft andre chef- og lederstillinger i Randers og Aarhus.

Det var ifølge borgmester Nils Borring (S) et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Sidsel Homann.

– Sidsel kommer med en bred og alsidig kommunal ledelseserfaring. I forhold til teknik- og miljøområdet har hun været helt tæt på den daglige opgaveløsning og den politiske betjening, og her har hun dokumenteret stærke ledelsesmæssige kompetencer og gode navigationsevner i forhold til den politiske betjening. Med hendes faglighed og åbenlyse talent for ledelse er jeg sikker på, at Sidsel er den rigtige til at stå i spidsen for Teknik og Miljø, siger borgmester Nils Borring.

LÆS OGSÅ Tidligere kommunaldirektør i kommunalt comeback

Sidsel Homann ser frem til at være med til at videreudvikle Favrskov Kommune.

– Favrskov er en fantastisk spændende kommune med gode kort på hånden i forhold til infrastruktur, natur, bosætning og erhverv. Her spiller Teknik og Miljø en hovedrolle i at sikre det bedste fundament for velfærd og virksomheder. Jeg går ind til opgaven med stor ydmyghed, og jeg ser frem til at fortsætte Favrskovs gode udvikling i tæt samarbejde med borgere, virksomheder, politikere og medarbejdere, siger den kommende direktør. 

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2004. Siden hun dimmiterede har hun arbejdet først i Aarhus Kommune fra 2005, indtil hun i 2016 tog til Randers. Hun bor i Brabrand med sin mand og to børn. jki@kl.dk

Emneord
Navne, Ledelse, Teknik, Miljø

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Favrskov henter teknikdirektør i nabokommunen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger