Frida Valbjørn (EL), byrådsmedlem i Randers. Foto: Randers Kommune
Frida Valbjørn (EL), byrådsmedlem i Randers. Foto: Randers Kommune
22.02.2021 kl. 10.41

Byrådsmedlem chikaneret med sexannonce og falske pizzabestillinger: Nu er sagen meldt til politiet

Byrådspolitiker fra Randers har set sig nødsaget til at melde en række tilfælde af chikane til politiet. Blandt andet er der oprettet en sexannonce med hendes telefonnummer, hvilket har affødt en række uønskede henvendelser.

Klamme beskeder fra sexkunder og uønskede pizzaer leveret til hoveddøren i privaten. Det har byrådsmedlem Frida Valbjørn Christensen (EL) oplevet på det seneste og har nu valgt at anmelde chikanen til politiet. Det skriver Randers Amtsavis.

Frida Valbjørn Christensen, der har siddet i Randers Byråd siden sidste valg, fortæller, at hun en fredag aften for nylig oplevede, at der fem gange i løbet af aftenen blev leveret pizzaer til hendes privatadresse, uden at hun havde bestilt dem. Desuden har hun fået oprigninger og sms-beskeder fra mænd, der reagerede på en falsk sexannonce med byrådspolitikerens telefonnummer tilknyttet. De mange beskeder var forespørgsler på bestemte sexuelle ydelser.

– Det var meget træls, og det synes min familie også, siger hun til Randers Amtsavis.

Frida Valbjørn Christensen ved ikke, hvem der står bag chikanen, men hun mener, at det formentlig har noget at gøre med hendes politiske arbejde i byrådet og for Enhedslisten, hvor hun deltager i politiske aktiviteter.

LÆS OGSÅ Haderslev får påbud om at forebygge risikoen for vold fra byrådsmedlem

Som følge af chikanen har hun nu ikke længere sin adresse stående på kommunens hjemmeside, ligesom hun har ændret telefonnummer.

Sagen efterforskes i øjeblikket af Østjyllands Politi. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem chikaneret med sexannonce og falske pizzabestillinger: Nu er sagen meldt til politiet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger