Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
12.02.2021 kl. 11.35

Trafikselskab forsøger sig med cykler i alle busser

Movia lytter til både brugere og ejerkommuner og åbner på forsøgsbasis for cykler i busserne.

Det skal være lettere at kombinere cykel med offentlig transport på Sjælland.

Det mener trafikselskabet Movia, der ejes af kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som derfor har sat gang i et to-årigt forsøg. Det indebærer, at passagerer i langt de fleste af selskabets busser kan tage en cykel med ombord. Dog ikke i myldretiden og natten mellem lørdag og søndag.

– Vi ved, at flere af de kunder, der rejser med bussen, benytter cyklen mere nu end før covid-19, og det vil vi gerne komme i møde lige så snart myndighedernes restriktioner i den kollektiv transport og resten af samfundet gør det muligt. Ved at kombinere cykel og bus i stedet for at tage bilen, kan man både reducere sit eget CO2-bidrag og samtidig få en sundere transport, siger Kirsten Jensen (S), bestyrelsesformand for Movia og borgmester i Hillerød i en pressemeddelelse.

Kunderne har længe efterspurgt bedre muligheder for at tage cykler med, og det har også stået på ønskelisten hos ejerkommunerne, skriver Movia.

LÆS OGSÅ På samtale-cykel byen rundt
FOR ABONNENTER

Hidtil har det kun været muligt i E- og S-busser samt på rute 5C mellem Københavns Lufthavn og Herlev Hospital. Det kommer til at koste passagererne en cykelbillet til 14 kroner at medbringe jernhesten på rejsen. mbdr@kl.dk

Emneord
Trafik, Motion

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Trafikselskab forsøger sig med cykler i alle busser Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger