Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
12.02.2021 kl. 11.00

Ishøjs borgmester melder sig ud af Socialdemokratiet

Borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp, har meldt sig ud af Socialdemokratiet og starter et nyt parti, Ishøjlisten.

Borgmesteren i Ishøj Kommune skifter parti med mindre end et år til kommunalvalget.

Ole Bjørstorp blev sidste år vraget som Socialdemokratiets spidskandidat til det kommende kommunalvalg i november og har altså nu meldt sig ud af partiet.

Samtidig forlader 1. viceborgmester Sengül Deniz og gruppeformand Johnna Stark for Socialdemokratiet i Ishøj også partiet. Sammen med formand for Ungerådet i Ishøj Kommune Milishia Moradi og bestyrelsesmedlem Steen Skovhus har de i stedet stiftet partiet Ishøjlisten.

Det skriver stifterne af det nye parti i en pressemeddelelse ifølge Altinget.

LÆS OGSÅ S-politiker siger farvel med kras kritik af borgmesterkandidat

Udmeldelserne fra Socialdemokratiet sker ifølge stifterne af det nye parti efter flere års personlige konflikter i Socialdemokratiets byrådsgruppe. Uenighederne har ikke været mulige at komme til livs selv efter flere mæglingsforsøg, hvorfor medlemmerne med borgmesteren i spidsen nu har meldt sig ud.

Med udmeldelserne er Socialdemokratiets byrådsgruppe reduceret fra 11 medlemmer til otte. Dermed har Socialdemokratiet ikke længere flertal i byrådet, der består af 19 medlemmer.

Stifterne af det nye parti Ishøjlisten skriver i pressemeddelelsen, at de vil gå efter et bredt samarbejde med alle borgere i kommunen.

Det vides endnu ikke, hvem der overtager posten som gruppeformand for Socialdemokratiet. gij@kl.dk 

LÆS OGSÅ Rådmand genopstiller ikke efter "trælst" år

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ishøjs borgmester melder sig ud af Socialdemokratiet Felter med * skal udfyldes
 
Af: Svend Aage Merklin
soc. Ishøj
Den 12.02.2021 kl. 15:44

Endelig

svar på: Ishøjs borgmester melder sig ud af Socialdemokratiet

Det burde han have gjort allerede da det stod klart for ham at socialdemokratiet i Ishøj ikke ønskede at genopstille ham til kommunevalget i 2021.
Vi kan nu håbe at balladen i partiet vil slutte nu hvor årsagerne har meldt sig ud af solcialdemokratiet

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger