Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
11.02.2021 kl. 12.59

Byråd står bag politianmeldelse af læk i ansættelsessag

Et medlem af ansættelsesudvalget i Randers har tilsyneladende lækket navne på ansøgerne til et direktørjob.

Det er nu et samlet Randers Byråd, der står bag en politianmeldelse af en læk, hvor ansøgere til jobbet som direktør for social- og arbejdsmarkedsområdet i kommunen er blevet videregivet til flere af ansøgernes arbejdsgivere.

På et lukket møde tilbage i december afviste flertallet en politianmeldelse, men flere partier har siden skiftet mening, og da også Socialdemokratiet stillede sig bag anmeldelsen var samtlige 31 byrådsmedlemmer med.

Det fremgår af materialet til forslaget, som Beboerlistens byrådsmedlem Bjarne Overmark står bag, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt tilbage i september blev bekendt med, at flere kommuner kendte navnene på de kandidater, der var indkaldt til samtale – og at flere kandidater var blevet konfronteret med deres ansøgning på deres nuværende arbejdsplads. Samtidig var en journalist på sagen, skrev kommunaldirektøren.

Ifølge mailen fra Jesper Kaas Schmidt er kilden til oplysningerne ”byrådsmedlemmer”. Derfor er de i alt 14 byrådsmedlemmer, der havde sæde i ansættelsesudvalget, reelt under mistanke.

LÆS OGSÅ Vestegnskommuner rykker tættere på skilsmisse

Bjarne Overmark mistænker et bestemt byrådsmedlem, afslørede han på byrådsmødet forleden.

– Vi har pligt til hjælpe politiet med at opklare sagen, og jeg vil pege på det forløb, som gik forud for lækken. Det giver mig en fast mistanke om, hvem lækken er, og det vil jeg ikke undlade at fortælle politiet, sagde han. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byråd står bag politianmeldelse af læk i ansættelsessag Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger