Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.02.2021 kl. 12.30

Gladsaxe tilbyder orlov fra SFO

Der er ikke personale nok til at holde de yngste skolebørn adskilt i SFO og klub. Derfor tilbyder kommunen, at forældrene kan søge om orlov og blive fritaget for betaling.

De små elever er ligesom i resten af landet vendt tilbage på skolerne i Gladsaxe Kommune. Men de nye anbefalinger om, at klasserne skal blandes så lidt som muligt med andre grupper af børn og voksne, giver udfordringer, når skoledagen er forbi, og eleverne skal i SFO eller klub. Særligt i ydertimerne giver det udfordringer med at skaffe medarbejdere.

– Vi har ganske enkelt ikke voksne nok til at fastholde den opdeling af børnene sidst på dagen. Derfor opfordrer vi de forældre, der har mulighed for det, til at holde børnene hjemme fra SFO og skoleklub i den kommende tid. Men når vi kommer med den opfordring, så skal de forældre, som følger opfordringen, selvfølgelig heller ikke betale, siger borgmester Trine Græse (S).

Forældre, der vælger at søge orlov fra SFO eller skoleklub, skal søge orlov for mindst én hel måned. Orloven kan forlænges, og den kan ophøre med én uges varsel. Efter endt orlov kan børnene igen vende tilbage til sin SFO eller skoleklub. gij@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Gladsaxe tilbyder orlov fra SFO Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger