Line Nørbæk. Foto: Københavns Kommune
Line Nørbæk. Foto: Københavns Kommune
05.02.2021 kl. 11.01

Københavns Kommune henter direktør i Erhvervsministeriet

Line Nørbæk er ny administrerende direktør for Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Det bliver Line Nørbæk, der kommer fra en stilling som erhvervspolitisk direktør i Erhvervsministeriets departement, som bliver ny administrerende direktør for Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

I en pressemeddelelse oplyser Københavns Kommune, at Københavns Borgerrepræsentation nu har godkendt at ansætte 44-årige Line Nørbæk som ny øverste administrativ leder for de mere end 1.800 ansatte i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i hovedstaden.

– Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen spiller en central rolle i at få aktiveret det potentiale, der er hos de ledige, og i at sikre, at virksomhederne har let adgang til den rette arbejdskraft. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at København og det københavnske erhvervsliv kommer så godt ud af coronakrisen som muligt, siger Line Nørbæk i pressemeddelelsen.

Og det bliver netop vigtigt at have fokus på erhvervslivet efter coronakrisen, understreger Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

LÆS OGSÅ Mette Jeppesen ansat som kommunaldirektør i Ringsted

– Jeg glæder mig til at få Line ombord i BIF. Hun har et skarpt blik for samspillet mellem erhvervsliv og beskæftigelse, som der i dén grad er brug for, når vi skal have kickstartet København efter coronakrisen, lyder det fra borgmesteren.

Line Nørbæk er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har bred erfaring fra centraladministrationen, herunder flere styrelser. Hun tiltræder sit nye job den 1. april. antj@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Københavns Kommune henter direktør i Erhvervsministeriet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger