Foto: Tijs van Leur/Unsplash
Foto: Tijs van Leur/Unsplash
06.12.2021 kl. 10.47

Kulturen får nu sit eget analyseinstitut

Et nyt uafhængigt analyseinstitut skal give ny viden om kulturens betydning, fremgår det af finanslovsaftalen.

Målet om at etablere et uvildigt analyseinstitut, der skal granske kulturens betydning og kulturbranchens forhold nærmere bliver indfriet med finansloven.

Initiativtagerne til analyseinstituttet, der endnu ikke har noget navn, er KL, Dansk Erhverv, Danske Kulturbestyrelser, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden, der tilbage i august gik ud med tankerne om den nye forskningsinstitution.

Dengang sagde formanden for KL’s kultur-, erhverv- og planudvalg, Rebilds borgmester Leon Sebbelin (R) på, at instituttet vil kunne bidrage med viden, vi slet ikke har i dag.

– Der er et stort behov for meget bedre at kunne forstå og dokumentere de helt basale sammenhænge, hvor kulturen spiller en aktiv rolle. Vi har i mange år drøftet mulige effekter ved en udbredt strategisk kulturpolitik, men mangler stadig en fælles og dybere kortlægning af indsatser, så vi ved, hvad virker, og hvordan vi kan bruge midlerne bedst muligt, siger han. 

LÆS OGSÅ Bred opbakning til kultur-analyseinstitut

Der er afsat fire millioner kroner til etableringen af instituttet i 2022 og otte millioner kroner årligt i perioden 2023-2025. mdbr@kl.dk

Emneord
Finanslov, Kultur

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kulturen får nu sit eget analyseinstitut Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger