Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
06.12.2021 kl. 10.52

Byrådsmedlem vil være formand for Dansk Folkeparti

Merete Dea Larsen, der er er byrådsmedlem i Roskilde, vil være formand for Dansk Folkeparti.

Tidligere folketingsmedlem og nuværende byrådsmedlem i Roskilde, Merete Dea Larsen, melder sig nu i kampen om at blive formand for Dansk Folkeparti. Hun udfordrer dermed den hidtil eneste kandidat til formandsposten, Morten Messerschmidt. 

Det skriver Berlingske.

Hun blev valgt ind i Folketinget i 2015 med over 3.500 stemmer efter tidligere at have været suppleant flere gange. Hun røg dog ud igen i 2019. I Roskilde har hun været medlem af byrådet siden 2006. Nu vil hun være formand og mener, at hun er godt rustet til det.

– Jeg har været i partiet siden 2001. Jeg har siddet i byrådet siden 2006, og jeg vil mene, at jeg har udrettet en del godt – også i forhold til ledelse af den gruppe, vi har her. Så jeg mener ikke, det ligger mig så fjernt. Jeg tror også, det vil være hjælpsomt, at jeg som type taler åbent og ærligt, siger hun til Berlingske.

LÆS OGSÅ Formandsvalg kan give lokale rystelser

Merete Dea Larsen er 43 år gammel og er medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkeparti.

Partiet vælger sin nye formand på et ekstraordinær årsmøde 23. januar i Herning. marp@kl.dk 

Emneord
Navne, Folketinget

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem vil være formand for Dansk Folkeparti Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger