Foto: Ole Mortensen/Struer Kommune
Foto: Ole Mortensen/Struer Kommune
31.08.2021 kl. 08.00

Struer-direktør rykker til Aalborg

Ny vicedirektør skal fremme den grønne omstilling.

Aalborg Kommune har ansat ny vicedirektør til sin miljø- og energiforvaltning. Valget er faldet på 60-årige Jakob Bisgaard, der kommer fra en stilling som teknik- og kulturdirektør i Struer Kommune.

Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Jakob Bisgaard tiltræder i sin nye stilling 1. oktober. Han kommer med bred erfaring inden for teknik- og miljøområdet og glæder sig til at tage fat på arbejdet.  

– Det bliver rigtig spændende og udfordrende at fremme den grønne omstilling på tværs af kommunens forvaltninger, og i den forbindelse glæder jeg mig til at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan sætte ord på og finde mening i at være med til at udbrede den grønne omstilling, siger Jakob Bisgaard.

LÆS OGSÅ Læsø fritstiller kommunaldirektør

Jakob Bisgaard er uddannet biolog. Han afløser Jane Stampe, der efter mere end 39 år i Aalborg Kommune har valgt at gå på pension. mdbr@kl.dk

Emneord
Forvaltning, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Struer-direktør rykker til Aalborg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger