Faciliteringsstrategien giver bedre samarbejde, bedre udnyttelse, færre interessekonflikter og bedre investeringer, viser en ny evalueringsrapport DIF har fået udarbejdet.
Faciliteringsstrategien giver bedre samarbejde, bedre udnyttelse, færre interessekonflikter og bedre investeringer, viser en ny evalueringsrapport DIF har fået udarbejdet.
27.08.2021 kl. 11.07

Evaluering: Kommunerne er blevet bedre til at tænke strategisk om idræt

I stedet for ad hoc-løsninger, der tilgodeser enkelte idrætsgrene på skift, så har faciliteringsstrategier gjort kommunerne bedre til at skabe helhedsløsninger til glæde for flere idrætsudøvere, bæredygtighed og kommunernes budget, viser Danmarks Idrætsforbund evaluering.

I stedet for en kunstgræsbane her og en petanquebane og padletennisbane der, så har en lang række kommuner succes med facilitetsstrategier på idrætsområdet.

Danmarks Idrætsforbund introducerede i 2016 kommunale faciliteringsstrategier. I dag benytter 27 kommunerne strategierne, og flere er på vej. Strategien giver bedre samarbejde, bedre udnyttelse, færre interessekonflikter og bedre investeringer, viser en ny evalueringsrapport af arbejdet, som DIF har fået udarbejdet.

Strategierne giver kommunerne overblik over deres idrætsfaciliteter, og ændre også deres forståelse af, hvordan man tænker idrætsfaciliteter.

– Man kan lidt groft sige, at kommunernes strategi har været præget af ad hoc løsninger. Når en bestemt idrætsgren gennem længere tid havde lagt pres på borgmesteren og kommunalbestyrelsen, så fik de en hal eller en bane, siger Casper Lindemann, konsulent i DIF.

LÆS OGSÅ Mere genåbning på vej: Få overblikket her

– 90 procent af kommunernes støtte til idrætten ligger i anlæg og drift, så det giver god mening at optimere udnyttelsen. Strategien betyder, at man tænker mere bredt og sætter grundlæggende mål for indsatsen. Det betyder også, at man ser på idrætsmulighederne i parker, byrum og naturen. Kommunerne, der bruger faciliteringsstrategierne, er også bedre til at tænke på tværs af fagområder, således at sundhedsområdet og skolerne for eksempel i højere grad indgår i overvejelserne, når der skal investeres i idrætsfaciliteter, siger Casper Lindemann.

Han nævner, at en måde at tænke helhed på er, at stille krav til den idræt, der har ønske om en ny kunstgræsbane eller en hal.

– Kommunen kan for eksempel sige, det er fint, men vi har et mål om, at hvis vi bygger nyt, så skal det tilgodese mindst tre idrætsgrenes ønsker og behov. Så må I gå sammen med hockey-, rugby- eller padletennisklubben om forslaget, forklarer Casper Lindemann.  

Boost til bæredygtighed

I DIF’s evaluering fremhæver man, at idrætsfaciliteter er et område, der ofte er tynget af et hav af modsatrettede interesser mellem foreninger, forvaltninger og politikere, men som evalueringsrapporten konkluderer, kan en kommunal facilitetsstrategi netop være et middel mod bøvlet bureaukrati og i stedet være et boost mod en bæredygtig byfornyelse. 

LÆS OGSÅ DIF til Folketinget: Åben idrætshallerne, ellers mister vi børnene

Det har de blandt andet oplevet i Slagelse Kommune, som var en af de første danske kommuner til at arbejde dedikeret med en facilitetsstrategi. Det er blandt andet sket med et fokus på ”kloge kvadratmeter,” der skal sikre mest mulig idræt og aktivitet i eksisterende faciliteter.

– Helt konkret har vi nedsat en TaskForce, der mødes på tværs af kommunale enheder for at belyse, hvordan vi arbejder bedst muligt sammen om at udnytte eksisterende idrætsfaciliteter. Vi får mere ud af de samme penge og realiseret flere projekter, så man kan roligt sige, at vores facilitetsstrategi har været en stor gevinst,” siger Puk Kirkeskov Hvistendal, der er leder af Idræt, Fritid og Faciliteter i Slagelse Kommune i en pressemeddelelse der ledsager evalueringen.

Idræt og byplanlægning

Også i Brønderslev Kommune i Nordjylland har strategiarbejdet ført til nye måder at tænke idrætsfaciliteter ind i byplanlægningen. Aktuelt er der dialogmøder i gang med at inddrage lokale idrætsforeningers behov i opførelsen af en kommende kommunal børnehave, og generelt er der kommet langt større fokus på at tænke forskellige kommunale tilbud ind i både nye og eksisterende faciliteter.

Til bæredygtig gavn for miljøet og økonomisk gevinst for kommunekassen.

LÆS OGSÅ Kommuner får forlænget dispensation til at hjælpe foreningsliv

– Processen omkring facilitetsstrategiens udformning har sat gang i en masse gode drøftelser på tværs af forvaltninger, frivillige og eksterne samarbejdspartnere. Der er kommet lys på fælles potentialer og styrkeområder, der rækker ud i den kommende tid. Med facilitetsstrategien i hånden har vi nu et fælles grundlag for det arbejde, siger Jeppe Østergaard, der er ’Bevæg dig for livet’- koordinator i Brønderslev Kommune. tkn@kl.dk

Læs mere om kommunale facilitetsstrategier på DIF’s hjemmeside www.dif.dk/faciliteter, hvor man også kan hente hele evalueringsrapporten af Active Research.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Evaluering: Kommunerne er blevet bedre til at tænke strategisk om idræt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger