Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
25.08.2021 kl. 10.34

Bred opbakning til kultur-analyseinstitut

Forslaget fra blandt andet KL og Dansk Erhverv nyder bred opbakning fra begge sider i Folketinget.

Der er brug for et uafhængigt institut herhjemme, der kan granske kulturens betydning og dens økonomi. Det foreslog KL og Dansk Erhverv sammen med Danske Kulturbestyrelser, Augustinus Fonden og Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet i sidste uge.

Nu får forslaget bred støtte i Folketinget, hvor både Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF er klar til at støtte etableringen af det nye analyseinstitut. Radikale Venstre vil tage forslaget med til finanslovsforhandlingerne.

Det skriver Politiken.

Ifølge netmediet Kulturmonitor var den nytiltrådte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forbeholden over for idéen om et uafhængigt analyseinstitut, da hun blev præsenteret for den på Kulturens Folkemøde på Mors.

LÆS OGSÅ Skives borgmester jubler: Digterbolig med på finansloven

Da Socialdemokratiet var i opposition, var daværende kulturordfører Mogens Jensen (S) dog ganske begejstret for idéen. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bred opbakning til kultur-analyseinstitut Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger