Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
19.08.2021 kl. 12.34

Lektor dumper skoles bluseforbud

Det har vakt voldsom debat, at Firehøjskolen i Vejle Kommune har forbudt mavebluser i udskolingen. Skolen har slet ikke hjemmel til at udstede et forbud mod mavekorte bluser, lyder vurderingen fra ekstern lektor i kommunalret ved Aarhus Universitet, Klaus Josefsen.

Bare maver er bandlyst i udskolingen på Firehøjskolen i Vejle Kommune. Skolens ledelse har besluttet at forbyde de ældste elever at iklæde sig de såkaldte crop tops – eller mavebluser. Det har vakt voldsom kritik, men skoleleder Bjarne Kyneb har i flere medier forsvaret beslutningen og forklaret, at påklædningen kan fjerne fokus fra undervisningen.

– Vi er nødt til at forholde os til, at i skolen er vi et fællesskab, hvor vi er tætte på hinanden, og det kræver også, at vi har noget tøj på, hvor alle kan koncentrere sig om det skolearbejde, der skal laves, siger Bjarne Kyneb blandt andet til DR.

Men argumentationen holder ikke, mener ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Klaus Josefsen. Han dumper således skolens bluseforbud.

– I dette tilfælde har den pågældende skole i sin reguleringsiver efter min vurdering bevæget sig langt ind i privatsfæren – et forhold, der ikke hjemmel til at intervenere i via de nævnte antaltsbetragtninger fra en folkeskoles side, siger Klaus Josefsen og forklarer:

LÆS OGSÅ Ministerium går ind i Randerssag
FOR ABONNENTER

– Der er tale om en folkeskole, der er undergivet offentligretlige regler. En folkeskole har visse redskaber til at indføre ordensregler for, at skolen kan varetage sin opgave – og det vil helt overvejende sige undervisning. Det mest centrale værktøj er de såkaldte anstaltsbetragtninger – det vil sige en offentlig institutions, eksempelvis en folkeskoles, adgang til på ulovbestemt grundlag at indføre de nødvendige regler for brugernes ageren, således at skolen kan fungere. Disse anstaltsbetragtninger suppleres af Undervisningsministeriets ordensbekendtgørelse, siger Klaus Josefsen.

En skole kan gennem lokale regler for eksempel sikre ro og orden, så undervisningen kan foregå uforstyrret. Det kan være i form af at fratage eleverne deres mobiltelefoner i undervisningstiden, hvis henstillinger om ikke at bruge den i timerne, ikke har givet pote. Men samme logik kan man altså ikke umiddelbart bruge om mavebluserne.

– Som sagen ligger oplyst for mig, er der ikke påvist alvorlige lokale problemer som følge af enkelte elevers valg af påklædning. Indførelse af et generelt forbud som det nævnte kræver, at der påvises et konkret behov.

Handler om ytringsfrihed

Klaus Josefsen hæfter sig ved, at skolen også har henvist til, at skolen har nogle særlige værdier, som mavebluserne ifølge skolelederen ikke harmonerer med.

LÆS OGSÅ Ekspert efter fadæse: Overvej alternativer til Google

– Hvis man kigger på de anførte værdier, handler de om god moral, dannelse og gode relationer. Det er noget, enhver skoleleder og skolebestyrelse på landets folkeskoler vil kunne skrive under på.

Moralopfattelser, som kan være skiftende, kan ikke juridisk begrunde et generelt forbud – blot under henvisning til, at en given påklædning findes upassende, mener han.

Klaus Josefsen pointerer også, at det vil være vanskeligt for skolen at sanktionere forbuddet og afgøre, hvilken konsekvenser det vil få, hvis elever stadig har mavebluser på i skolen.

– Med udgangspunkt i de sanktionsmuligheder, der er i ordensbekendtgørelsen, vil det i hvert fald kunne føre til nogle ganske interessante situationer, konstaterer han. 

LÆS OGSÅ Støtte til friskole var ulovlig

Tilsvarende er han bekymret for, hvor grænsen går næste gang. Bliver det at regulere elevernes brug af make-up, piercinger eller andre beklædningsgenstande?

– I virkeligheden handler det også om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er også retten til at udtrykke sig gennem sin påklædning. Det betyder for eksempel, at man godt kan have en t-shirt på med - efter omstændighederne - også stødende budskaber, og det kan generelt ikke censureres gennem forbud. Der, hvor man kan begynde at tale om at lave forbud, er, hvis det er en t-shirt med f.eks. et stærkt racistisk budskab, siger Klaus Josefsen og konkluderer:

– Jeg har yderst svært ved at se, at der er hjemmel til det her forbud, og jeg savner, at skolen kan påvise et konkret behov for at regulere generelt som sket. Det er faktiske ganske vidtgående, det skolen har gjort. Det virker mere som en idé, der er opstået. Man kan lave en henstilling, men et forbud er der altså ikke grundlag for.

Han mener, skolen kommer til at revurdere forbuddet, medmindre de kan gøre et meget konkret behov klart.

LÆS OGSÅ Politikere under mistanke for læk: Nu går kommunaldirektør til politiet

– Alternativet vil være, at Folketinget etablerer regler, der giver folkeskolerne videregående adgang til at regulere. Det tvivler jeg på vil ske, siger han. antj@kl.dk

Emneord
Jura, Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lektor dumper skoles bluseforbud Felter med * skal udfyldes
 
Af: Esben Christiansen
DLF, sektion 4
Den 20.08.2021 kl. 13:52

En patologisk børnekultur

svar på: Lektor dumper skoles bluseforbud

Hvis der vitterligt ikke skulle være tilstrækkelig hjemmel for en folkeskole til at sætter en stopper for dette komplette idioti, så må en sådan hjemmel hurtigst muligt tilvejebringes. Det har jo intet med ytringsfrihed at gøre, men med almen anstændighed og hensyntagen. De folk der vil gøre det til et spørgsmål om ytringsfrihed er de samme, som også plæderer for juridisk kønsskifte for børn i førskolealderen, der af umodne voksne opleves at have en forbigående kønsdysfori. Vi ser her en gentagelse af den samme type fænomen fra 1970’erne, hvor stærkt venstreorienterede kredse, herunder venstresocialisterne, der nu er en del af Enhedslisten, plæderede for børneporno og pædofili i deres blindhed over for overgreb mod børn.

Det turde være indlysende, at skolebørn naturligvis ikke skal gå rundt på skolen hverken med bar mave eller bar røv. Det kan slet ikke være til diskussion. Vi har dog med børn at gøre, så er der en voksen til stede? Hvad man derimod kunne diskutere, er om ikke drengetøj bedst skal være reserveret drenge og pigetøj til piger. Der er jo en grund til, at vi her i landet faktisk har særligt tøj til henholdsvis drenge og piger. Drenge går sjovt nok ikke i pigekjoler, hvad ellers nok ville se ganske yndigt ud, mens piger gladeligt får lov til at gå i drengebukser, både lange og korte. Det er jo en kønsbestemt forskelsbehandling, så det basker.

Det er desuden en slem uskik med synlige piercinger, ring i næse, læber, tunge, øjenbryn osv. Det samme gælder egentlig tatoveringer og overdreven makeup. I skolen skal man koncentrere sig om at lære noget, ikke konstant, så outreret som muligt, vise sig frem. Kan forældrene ikke sætte grænser for sådanne udskejelser, må skolen uden tøven gøre det, og vil forældrene alligevel ikke makke ret, må eleven henvises til en privatskole. Så skal de nok lære det. Man kan ikke bare te sig, som man selv lyster, når man er en del af et fællesskab, heller ikke et lærende fællesskab.

Af: Henrik
Den 20.08.2021 kl. 08:48

Hvad bliver det næste?

svar på: Lektor dumper skoles bluseforbud

Det er himmelråbende dumt og vidner om en ledelse der er ude af trit med nutiden.
Det er først og fremmest en glidebane, for hvad bliver det næste?
Forbud mod stroptrøjer eller stramtsiddende t-shirts for drengene der gerne vil vissse resultatet fra fitnesscenteret frem?
Forbud mod push-up BH eller dyb kavalergang, hot-pants?
Jeg bliver virkelig harm. Lev op til jeres pædagogiske ansvar og snak, kommuniker, med de unge, om hvordan påklædning kan påvirke andres opfattelse af dem og hvad for nogle signaler de udsender.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger