Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.08.2021 kl. 12.18

19 kommuner er foran med minimumsnormeringer

Alle landets kommuner skal leve op til minimumsnormeringerne 1. januar 2024. Men der er allerede nu 19 kommuner, der har afsat midler til at nå det før.

Én pædagog for hvert tredje barn i vuggestuer og én for hvert sjette barn i børnehaver. Sådan lyder minimumsnormeringerne, der i december 2020 blev besluttet i en aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Ved aftalen blev partierne enige om, at der i 2024 skal afsættes 1,8 milliarder kroner ekstra på børneområdet. Det svarer til knap 4000 ekstra pædagogisk personale.

Kommunerne får fra 2020 flere penge hvert år, indtil de i 2024 alle skal overholde normeringerne.

Men nu er der 19 kommuner rundt om i landet, der har valgt at investere ekstra penge i området, for at nå målet om minimumsnormeringer før tid. Det skriver DR.

En af de kommuner, der har valgt at lægge ekstra penge på området, er Albertslund.

LÆS OGSÅ Kommune advarer om falske sms’er

– Vi har valgt at fremrykke minimumsnormeringerne, fordi vi synes, der er behov for, at vi får mere personale i vores daginstitutioner, men det er en udgift, som vi skal ud og finde et par millioner til andre steder i budgettet, siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune, til DR.

Det er dog ikke kun behov for flere pædagoger i institutionerne, der er grund til investeringen. Det er nemlig også svært at få fat på pædagoger i dag.

– Vi ser ind i et arbejdsmarked, hvor der bliver færre pædagoger, så vi har tænkt, at det ville være klogt at være tidligt ude og sørge for, at økonomien er til stede til at kunne ansætte de pædagoger, der skal til, siger Steen Christiansen til DR.

Kommunerne, der er foran deadline for minimumsnormeringerne, er: Randers, Aarhus, Odder, Horsens, Fredericia, Sønderborg, Svendborg, Næstved, Sorø, Køge, Lejre, Frederikssund, Helsingør, Albertslund, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Frederiksberg og København. marp@kl.dk

LÆS OGSÅ Mulighed for historisk løft af dagtilbud til gavn for alle børn
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 19 kommuner er foran med minimumsnormeringer Felter med * skal udfyldes
 
Af: Eik Møller
Ballerup Kommune
Den 09.08.2021 kl. 13:55

Ærgerlig overskrift og vinkling

svar på: 19 kommuner er foran med minimumsnormeringer

Har med stor interesse læst artiklen, som DR Nyhederne står fadder til. Og det er da dejligt at de bemeldte 19 kommuner når målet i 2024.

Det kunne være mindst lige så interessant med en artikel, hvor de kommuner, der allerede lever op til kravene, og har gjort det i årevis, fik lidt taletid om det. De kommuner har jo om nogen taget området alvorligt længe før nogen fandt på begrebet minimumsnormeringer.

Men det er desværre i en nyhedssammenhæng ej heller helt så sexet at skrive om det, der allerede findes.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger