Morten Slotved (K). Pressefoto
Morten Slotved (K). Pressefoto
04.08.2021 kl. 14.31

Færdigvaccineret borgmester får corona

Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm, er - på trods af at have været færdigvaccineret i en måned - testet positiv for corona.

– Det kan ske for alle, og nu blev det min tur.

Sådan indleder Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) et facebookopslag, hvori han fortæller, at han er blevet testet positiv for corona. 

– Ved hjemkomst fra familieferie i går tog familien PCR-tests, og i morges var svaret påvist for mig, fortsætter Morten Slotved og tilføjer, at resten af familiens tests viste "ikke påvist".

Ifølge Morten Slotved har han været færdigvaccineret i en måned, og derfor havde han tilskrevet symptomerne, som primært har været lidt forkølelse og hoste, at han har været i nærheden af airconditionanlæg. 

LÆS OGSÅ Borgmester efterlyser hjælp til vaccineindsats

– Nu må jeg i isolation og håbe, at jeg ikke udvikler flere symptomer. Så herfra lyder opfordringen, at man husker at blive PCR-testet ved hjemkomst fra ferie, også selvom man er færdigvaccineret, lyder det fra borgmesteren på Facebook. antj@kl.dk

Emneord
COVID19, Byråd, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Færdigvaccineret borgmester får corona Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger