En sådan kontrakt er ikke retligt bindende, men det er psykisk vold, mener borgmester Peter Rahbæk Juel, der har politianmeldt imamen. Foto Odense Kommune
En sådan kontrakt er ikke retligt bindende, men det er psykisk vold, mener borgmester Peter Rahbæk Juel, der har politianmeldt imamen. Foto Odense Kommune
25.09.2020 kl. 11.00

Borgmester politianmelder imam

Odense Kommune politianmelder imam for psykisk vold, fordi han har udfærdiget skilsmissekontrakt, hvori der står, at kvinde skal betale erstatning og miste forældremyndighed. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vil have kortlagt parallelle retsstrukturer.

Odense Kommune har valgt at politianmelde imam Abu Bashar for psykisk vold, fordi han står bag en skilsmissekontrakt mellem et muslimsk ægtepar. Kontrakten, der er beskrevet i en artikel i Berlingske, er baseret på muslimske shariaregler. Af kontrakten fremgår det blandt andet, at kvinden kan miste forældremyndigheden, hvis hun gifter sig igen, og hun skal betale tusindvis af kroner til manden for at opnå skilsmisse.

På baggrund af en artikel i Berlingske har Odense Kommune valgt at politianmelde Abu Bashar, med det borgerlige navn Mohamad Al-Khaled Samha, for psykisk vold. Strafferammen for en sådan lovovertrædelse er bøde eller op til tre års fængsel.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) slår fast, at det bør være strafbart, hvis en imam medvirker til at undertrykke en kvinde.

Berlingske har tidligere beskrevet, at der eksisterer et religiøst råd i Odense, hvor en imam eller flere blandt andet rådgiver om skilsmisse.

LÆS OGSÅ Kommune vil have lovændring for at hjælpe bandetruede udsatte

Peter Rahbæk Juel har på den baggrund iværksat en kortlægning af de parallelle retsstrukturer i Odense.

– Selv om sådan en kontrakt jo ikke er retligt bindende, siger det noget om, hvor voldsomt et psykisk pres der kan være for at acceptere de her ting. Det her er for alle et "wakeup-call" i forhold til, at kvinder sort på hvidt bliver undertrykt i 2020. Det skal straffes, hvis du spørger mig, siger Peter Rahbæk Juel til Berlingske.

Kamp mod social kontrol i budgettet

En rapport, som Odense Kommune fik lavet tidligere i år, viser, at omkring 1.000 minioritetsetniske børn og unge i kommunen lever under social kontrol. De bliver begrænset i fritidsaktiviteter, og piger får ikke lov til frit at vælge uddannelse.

Et flertal i byrådet valgte på den baggrund at afsætte to millioner kroner i budgettet for 2021 til tiltag, der skal gøre noget ved det problem. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester politianmelder imam Felter med * skal udfyldes
 
Af: Erik Wilms
Den 28.09.2020 kl. 11:16

Stærk borgmester i Odense

svar på: Borgmester politianmelder imam

Sikke et held at Odense ikke har en Radikal borgmester, for så der aldrig blevet rejst tiltale mod Abu Bashar.
Ud over skilsmisse-papirerne, som han udførte helt i strid med dansk lovgivning, har han en lang række møgsager, såsom "muhamedsagen" hvor han rejste rundt i verden for at miskrediterer Danmark, bl.a. med den falske tegning af manden med grisehovedet.
Han har også en fængselsdom for nedsættende omtale af jøderne og meget andet.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger