Foto: Most Photos
Foto: Most Photos
22.09.2020 kl. 14.00

Tidligere handicapleder kræver millionerstatning af Norddjurs

En tidligere handicapleder i Norddjurs kræver ni millioner kroner i erstatning af kommunen, efter politiet har droppet at rejse tiltale.

En tidligere ansat handicapleder føler sig hængt ud i pressen af Norddjurs Kommune og rejser nu et erstatningskrav.

Det er omkring to år siden, at store overskrifter blev taget i brug, da Norddjurs Kommune politianmeldte en tidligere handicapleder.

Forud var gået flere måneder, hvor særligt mediet Kommunen.dk afdækkede mistænkelig brug af private kontakter som leverandører til det værested, lederen havde ansvar for - Nærheden i Grenaa, skriver TV 2 Østjylland.

– I medierne fremstår det som om, at min klient har gjort noget kriminelt, men politiet har jo valgt at frafalde alle tiltaler, siger Torben Dyring Kledal, advokat for den tidligere leder, til TV2.

LÆS OGSÅ Hjælp til sager om dømte udviklingshæmmede
FOR ABONNENTER

Østjyllands Politi frafaldt i december 2019 alle anklager, da man vurderede, at den tidligere ansatte ikke ville blive fundet skyldig i en eventuel retssag.

Den tidligere ansattes advokat forklarer, at sagen har haft store konsekvenser for hans klient, der ikke siden har kunnet finde arbejde i samme branche.

Erstatningskravet

I et brev til Norddjurs Kommune fra 29. juni i år, som TV2 Østjylland er i besiddelse af, fremgår det, at der nu er fremsat et erstatningskrav på 8.987.390 kroner.

Det svarer til lederens tidligere årsløn ganget med 15 år – antallet af år indtil han kan gå på pension.

Norddjurs Kommune har afvist erstatningskravet og bedt den tidligere leders advokat dokumentere, hvor og hvornår de injurierende udtalelser skulle være faldet. Det fremgår ifølge TV2 Østjylland af et svar, som kommunens advokat, Bech-Bruun, har sendt til den tidligere leders advokat. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tidligere handicapleder kræver millionerstatning af Norddjurs Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger